Besøg fra Pakistan

STS har inviteret Khalid Mahmood til at besøge Danmark fra den 24. juni og til den 27. juni. Khalid leder STS’s pakistanske samarbejdspartner Labour Education Foundation (LEF). I anledning af besøget afholder STS et offentligt møde med Khalid torsdag den 25. juni kl. 19 hos STS, Borgediget 23. 1. i Roskilde.

Samarbejdet mellem LEF og STS startede umiddelbart efter det store jordskælv med centrum i Kashmir, som ramte Pakistan i oktober 2005, hvor STS arrangerede en indsamling til fordel for LEF’s arbejde med at komme ofrene til undsætning.

Samarbejdet fortsatte med åbningen af Fikr-e-Noa-skolen i Kashmir i 2006, hvor STS fungerer som den økonomiske garant.

Senere udviklede samarbejdet sig yderligere.

Ved udgangen af 2014 afsluttedes et treårigt projekt, der gik ud på at uddanne flere faglige aktivister til LEF.

Projektet blev muligt takket være et økonomisk tilskud fra Civilsamfund under Udvikling mest kendt som CISU.

For øjeblikket overvejes det, om det vil være muligt at lave en fase 2 af dette projekt og en ansøgning til CISU er sendt ind, men der kræves endnu meget arbejde, før CISU kan tage endelig stilling til det nye projekt.

Khalid Mahmood. Foto: Dagbladet Arbejderen:

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.