En skandaløs behandling!

I STS har vi med stigende forundring fulgt med i sagen om førtidspension til Xhemil Zeqiri, som på trods af, at han ikke kan arbejde, har fået afslag på pensionen.

Xhemil er “albanernes mand i Danmark”, skrev Politikens Henrik Kaufholz. Men da han også har skrevet flere bøger på albansk, er han også en kendt skikkelse i det albansk-talende område. Her er Xhemil (med solbriller) fotograferet sammen med den daværende ledelse Kosovas LO i 1990-erne:

Når vi har fulgt sagen så nøje, er det dels fordi, vi er modstandere af alle former for uretfærdighed, og dels fordi Xhemil, som har været medlem af vores bestyrelse i mange år, selv har været med til at fastlægge denne linje. Frem for noget har Xhemil, som for tiden har orlov, bibragt os en bedre forståelse af albanernes problemer.

Den 26. oktober bragte Politiken imidlertid to artikler. Artiklerne var skrevet af Henrik Kaufholz. Den ene artikel fortalte om ”styrtdykket” i antallet af nye førtidspensioner. Den anden artikel var et interview med Xhemil.

I interviewet fortalte Kaufholz, at Xhemil kun kan bevæge sig rundt ved hjælp af en krykke, at han dårligt kan sidde eller ligge på grund af stærke smerter.

Smerterne stammer fra to færdselsuheld, som han blev ramt af i 2001. Ved det ene uheld blev Xhemil, som arbejdede som taxachauffør, ramt af modkørende bil, så han var bevidstløs i nogen tid. Hans taxavognmand sørgede derefter for, at sædet i bilen blev bygget om. Men kort tid efter blev bilen ramt bagfra, hvilket bevirkede, at Xhemil fik et piskesmæld i nakken. På røntgenbilleder kan man stadig se det.

Ekspertudsagn

Med tilladelse fra Xhemil har Kaufholz fået udleveret papirerne fra Købehavns kommune.

”Her kan man følge hans gang”, skrev Kaufholz, ”fra læge til læge, fra specialist til specialist og fra arbejdsdag til arbejdsdag under arbejdsprøvningen.

En psykiater, som Xhemil har talt med flere gange, skrev den 26. september 2012: ”Funktionsevnen er varigt nedsat til det ubetydelige og tillader ikke, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet.”

Men andre læger, andre eksperter og diverse arbejdsprøvninger har ingen virkning over for Københavns kommune. Her har man nemlig sin egen psykiater. ”På trods af denne psykiater kun har set Xhemil en enkelt gang i juni 2002”, skrev Kaufholz, ”så hviler afslaget alene på hans konklusion.

Han mener, at Xhemil lider af ”en moderat depression”. Og han skriver: ”Prognosen for indplacering på arbejdsmarkedet er psykiatrisk set temmelig god, idet depressioner normalt er relativt enkle at behandle”.

”Konklusionen i afslaget fra socialforvaltningen lyder”, skrev Kaufholz også, ”at det efter vores vurdering ikke kan udelukkes, at du har en arbejdsevne, der kan sætte dig i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.”

Chaufførernes Fagforening

Chaufførernes Fagforening har besluttet at tage Xhemils sag op.

I interviewet siger fagforeningens sociale konsulent, Karin Kofod:

”Det kan godt være, at der stadig kan gøres noget ved hans psykiske problemer. Det kan man da kun håbe. Men han er fysisk ikke i stand til at arbejde. Det står helt klart efter en længere arbejdsprøvning. Jeg forstår simpelthen ikke det afslag…

I hele sagen er der kun en sagkyndig, en psykiater, der peger på flere behandlingsmuligheder. Ellers er det side op og side ned om, at han er ude af stand til at passe selv et meget enkelt skånejob.”

Hun betegner Xhemils ansøgning, ”som den mest oplagte, jeg har set i lang tid”.

Arbejdsprøvninger

I januar 2013 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Formålet var især at få reduceret antallet af førtidspensionister under 40 år, men den ramte også ældre aldersklasser. Københavns kommune hører til blandt de værste strammere, for her er tildelinger af førtidspensioner næsten ophørt.

En af de ting, man gør i stedet, er at sende ansøgerne til såkaldte arbejdsprøvninger. Det har Xhemil også prøvet nogle gange.

Fra den 31. oktober 2011 til den 20. januar 2012 var Xhemil således sendt på arbejdsprøvning på kirkekontoret i Sydhavns Sogn i København, fortalte Kuafholz.

”Han skulle arbejde ti timer om ugen og blandt andet vande blomster, sætte snavset service i opvaskemaskinen, tømme affaldsposer og ordne spejle, vaskekummer og toiletter.

Det gik ikke. Han besvimede, når han skulle bøje sig ned for at børste toiletkummerne. Ingen på kirkekontoret tvivlede på hans vilje til at lave det, han blev bedt om. Men han nåede aldrig at være mere end halvanden time på arbejdet, hvor han også måtte starte med at hvile sig”.

For hvis der blot er den ringeste arbejdsevne tilbage, bliver det brugt som anledning til et afslag.

Problemet er velkendt for de fleste, som har med disse sager at gøre set fra ansøgernes side. I den første artikel siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, at hun sågar ”har hørt om en sag, hvor den pågældende skulle arbejde 3 gange 13 minutter om ugen”.

”Man skal nærmest komme med hovedet under armen. Ellers får man ikke førtidspension”, siger Kaj Nielsen, der er a-kasseleder i Metal i København”.

Albanernes mand

Kaufholz mener, at Xhemil er albanernes mand i Danmark:

”Han var i årevis – især i 1990’erne – nøgleperson i det, man kan kalde en albansk kampagne.

Han har utrætteligt agiteret for selvstændighed for Kosova, for det albanske mindretals rettigheder i Makedonien og for efter landets lange isolation i et særegent diktatur at se Albanien som en del af Europa.

Med hans mellemkomst har danske politikere, embedsmænd, samfundsforskere og journalister fået mulighed for at møde centrale aktører fra alle albanske kroge på Balkan, og han har hjulpet med tolke og aftaler, når danskere ville orientere sig på stedet – uanset om det var Tirana, Tetovo eller Pristina”.

Det har STS som også nydt godt af. Xhemil har været med til at give os en større forståelse af det albanske problem.

Og selvom Xhemil undertiden har lydt lidt nedtrykt på grund af de mange problemer, han har, så lyder han ikke sådan, når han har fortalt os andre om en sag, som er større end hans egne problemer.

I marts ankede Xhemil og hans fagforening afslaget til Ankestyrelsen.

Mens Xhemils papirer også viser, at Københavns kommune end ikke altid har overholdt reglerne for tidsfrister for svar, så arbejder Ankestyrelsen meget langsomt. Et svar på anken skal først falde 10 måneder efter, at anken er blevet afsendt.

Ovenstående artikel vil også blive offentliggjort i den trykte udgave af INTERSOL, som vil blive sendt ud til læserne en af de nærmeste dage.

Hjælp os med at sprede artiklen til andre!

Tryk på “Synes godt om” og send den videre til din egen Facebook, hvis du har en sådan. 

Du kan også kopiere sidens e-mail-adresse og sende den videre til andre.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.