Fredsvagten har brug for vores assistance

Hver dag siden Irak-krigens startede har en kreds af fredsvenner holdt fredsvagt ved Christiansborg. I lyset af nye udfordringer appellerer de nu om assistance

 

Kære Freds-interesserede !

Vi i FredVagten v/Christiansborg  vurderer at  mennesker  der som vi  – og  sandsynligvis du –   er voldsomt foruroliget over den tragiske situation i de øst-arabiske lande som danske fly- bombardementer  har  deltaget i at skabe   må  vise de regerende på  Christiansborg  på en daglig basis at vi ikke accepterer deres tragiske krigsvanvid.

Vi kan ikke sidde stille og se på at det dejlige Middelhav hvor vi elsker at feriere er blevet forvandlet til en dødsfælde for rædselsslagne krigsflygtninge  fordi  bomber  produceret  og fremført her fra Europa har skabt  uendelige og nådesløse borgerkrige om magten  i deres  krigsudmarvede hjemlande.

Vi skriver til jer fordi vi har brug for at  få nogle af vores skemadage på Christiansborg Slotsplads udfyldt af en person fra jer  som vi opfatter som sympatisk indstillede  . F.ex. 1 dag om måneden ( en vagt er typisk på 2 -3 timer  ). Det  ville hjælpe os og  aflaste os en del   . En Vagt falder typisk imellem 10-16 – men man skriver sig selv ind i timeskema efter ønske.

Hvis I har en interessant kort synsvinkel /indlæg/læserbrev-agtig  tekst der egner sig til at blive ophængt på vore Gadeaviser – både dernede på  pladsen og på vores hjemmeside :  http://www.fredsvagt.dk/om/Fra_Gadeavisen  er det også en mulighed for en person fra jer da alle der tager en vagt har ret til det.

Vi trænger alvorligt til assistance  og vil blive grundglade hvis du kontakter vores

Minna på tlf. eller mail :  40533837  , minna.s.j@gmail.com

PS : Vi er på FredsVagten flere seniorer der  også i dagtimerne på hverdage kan tage vagter. Så hvis du /I har venner /familie i seniorgruppen der kunne tænkes at være interesserede i at være fredsaktive ville vi være ligeså grundglade hvis I ville spørge dem .  Vi  har ingen intention  om at trække kraft  ud af jeres  organisations arbejde. Der er ikke andre krav end at passe den vagt man skriver sig i skema for at stå og at møde offentligheden på en fredelig måde.

PS PS : Vi har også et meget langsomt og fint tempo i vores interne venskab.

Venligste hilsener

Inge

/ på vegne af Fredsvagten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.