/
Vælg kategori:

En ny international solidaritetsbevægelse er født

18. April 2009

Efter at have været på vej i adskillige uger fra Storbritannien gennem Frankrig og Spanien i Europa og gennem alle landene i Nordafrika nåede Viva Palæstina kampagnen den 9. marts endelig frem til Gaza med over 100 køretøjer. Alle køretøjer med deres indhold blev overdraget myndighederne i Gaza-striben.

Initiativet til konvojen blev taget af det parlamentsmedlemmet George Galloway, som i en tale den 10. januar under en stor antikrigsdemonstration i London formulerede ideen om, at det britiske folk burde komme det nødlidende Gaza til undsætning – også for at danne en modvægt til regeringens proisraelske politik.

I løbet af de kommende uger lykkedes det at udruste omkring 100 lastbiler i Storbritannien, og den lange rejse kunne begynde.

Galloway, der repræsenterer RESPECT – en ”søsterorganisation” til Enhedslisten i Danmark – i det engelske parlament, var med under hele turen.

Som et resultat af den store succes er der nu bestræbelser i gang for at lave en fælles europæisk konvoj fra 12 europæiske lande med omkring 100 nye køretøjer, hvoraf de 50 allerede er skaffet. Også Dansk Palæstinensisk Venskabsforening (DPV) deltager i arbejdet i ECESG, som det fælleseuropæiske initiativ kalder sig. DPV kan kontaktes pr. telefon 206778847 eller 50270012. E-mail: mohamedadaboali@hotmail.com

Under en vellykket og velbesøgt foredragsturne til USA har Galloway opfordret til, at der fra USA kommer til at afgå endnu større hjælp.

Under en tale for over 1000 tilhørere på Anaheim universitet i det sydlige Californien, sagde Galloway bl.a.: ”Der er en ny atmosfære i USA omkring Palæstina. Dette viser sig ved vores fra kyst til kyst rejse for at kaste lys over det palæstinensiske problem”.

Ron Kovic, hvis historie blev udødeliggjort med Oliver Stone’s Born on the Fourth of July vil være medleder af konvojen, som vil blive dannet ved Rafaf-grænsen i Egypten og derfra køre til Gaza.

Viva Palæstina i USA har som mål at sende 500 køretøjer og en hjælp på 10 millioner dollars.

”Hvilken dag kam blive bedre til at starte konvojen”, sagde Galloway, ”end den fjerde juli – Uafhængighedsdagen!”

Man kan læse mere på: http://www.vivapalestina.org

Det var en tilsvarende britisk kampagne for hjælp til Tuzla, der i 1992 gav stødet til oprettelsen af det, der blev til STS.

E-mail denne artikel