/
Vælg kategori:

Pakistan: Fire ledere fra Labour Relief Campaign og Labour Party Pakistan er dræbt

18. December 2009

Vi har modtaget meddelelse om, at fire ledere af Labour Education Foundation (LEF) er omkommet ved en trafikulykke, da chaufføren af bilen forsøgte at undgå at ramme nogle køer, som pludseligt dukkede op på vejen.

Tre af de dræbte var fuldtidsarbejdere i LEF og var kendte faglige aktivister, oplyser lederen af LEF Khalid Mahmood. Rafiq Balush var præsident for den Nationale Fagforeningssammenslutning. Chaufføren var en ubeskæftiget faglig aktivist, der arbejdede for LEF.

De dræbte var på vej tilbage til fra et møde i Baluchistan for at organisere hjemmearbejdende kvinder.

Når ulykken fik så tragisk et udfald, var det også, fordi ambulancen sad fast i fire timer i en trafikprop, der var forårsaget af heftigt regnfald, og at det ikke var muligt at få sendt en ambulance helikopter af sted.

Da de dræbte efterlader sig mange børn og andre pårørende, der nu får store problemer med at klare sig fremover, er LEF i gang med at oprette et fond for de efterladtes familier.

Ud over at sende en kondolencemail har STS også åbnet en konto i Merkur, der allerede nu kan modtage bidrag til fonden.

Kontonummeret er 8401 33 70 253.

På sit næste møde efter nytår vil forretningsudvalget i STS blive forelagt en anmodning om at tage stilling til et bidrag fra STS.

E-mail denne artikel