/
Vælg kategori:
Afrika
Amerika
Asien
Europa
Foreningen STS
Mellemøsten

Systemforandring - ikke klimaforandring

1. January 2010

Folkenes erklæring fra Klimaforum09

1. Resumé

Der er løsninger på klimakrisen. Det, folk og planeten har brug for, er en retfærdig og bæredygtig overgang i vores samfund til en form, der sikrer retten til liv og værdighed for alle folkeslag samt leverer en mere frugtbar planet og mulighed for at sikre fremtidige generationer et tilfredsstillende liv.

Vi, de deltagende folkeslag, samfund, og alle organisationerne i Klimaforum09 i Købehavn, beder enhver person, organisation, regering og institution, inklusive FN til at bidrage til en nødvendig overgang. Det vil blive en udfordrende opgave. Krisen af i dag har økonomiske, sociale, klimarelaterede, geopolitiske og ideologiske aspekter, som påvirker og forstærker hinanden lige som klimakrisen. Af denne grund, opfordrer vi til handling nu!

En fuldstændig opgivelse af fossile brændstoffer i løbet af de næste 30 år, hvilket må inkludere specifikke målsætninger for hver fem-årig periode. Vi kræver øjeblikkelig begrænsning i de industrialiserede nationers drivhusgasser på mindst 40 procent samlignet med niveauer i 1990, når vi når 2020.

Anerkendelse, betaling og kompensering af den klimagæld, som det astronomiske overforbrug af det atmosfæriske luftrum har skabt, og for de negative effekter, som klimaforandringer medfører for alle grupper og folkeslag.

En afvisning af rent markeds- og teknologicentrerede falske og farlige løsninger som atomkraft, biobrændstoffer, lagring af CO2, Clean Development Mechanisms, kul fremstillet af biomasse, genetiske frembragte ‘klimaklare’ afgrøder, geo-engineering (skabelse af kunstigt skydække, red), samt reduktion af udledninger fra afskovning og ødelæggelse af skov, hvilket blot øger sociale og klimarelaterede konflikter.

Ægte løsninger på klimakrisen er baseret på sikre, rene, vedvarende og bæredygtige brug af naturressourcer, så vel som overgang til selvbestemmelse, når det gælder adgang til fødevarer, energi, jord og vand.

Derfor kræver vi, at COP15 når en aftale, der vil starte genopbygningen af klimaet, det sociale, og den økonomiske balance af vores planet Jorden med midler, der er miljømæssig, social og økonomisk bæredygtige samt retfærdige, og som slutteligt når en juridisk bindende aftale.

De negative menneskeskabte klimaforandringer skaber alvorlige brud på menneskerettigheder. Alle nationer er forpligtet til at samarbejde internationalt for at sikre respekten for menneskerettigheden overalt i verden i overensstemmelse med FN`s Charter. En hver aftale om klimaforandringer må ses i en større kontekst, der skal sikre en bæredygtig overgang af vores samfund.

Vi, de deltagende folk og organisationer på Klimaforum09, forpligter os til at fortsætte et fuldt og aktivt engagement i at fremme en sådan overgang, der vil medføre en fundamental ændring i sociale, politiske, og økonomiske strukturer samt en ligestilling af køn, klasse, race, generationsrelateret, og etniske uligheder og uretfærdigheder.

Det kræver en genoprettelse af vores lokale samfunds demokratisk suverænitet samt af deres rolle som en grundlæggende social, politisk og økonomisk enhed. Lokal og demokratisk ejerskab af, kontrol over, og adgang til naturressourcer, vil danne grundlag for en meningsfuld og bæredygtig udvikling af samfund og samtidig reducere udledningen af drivshusgasser. Der er også brug for stærkere regionalt og internationalt samarbejde til at regulere fordelingen af de fælles ressourcer, såvel som et stærkere og mere demokratisk FN.

Vi beder derfor enhver bekymret person, social bevægelse, og kulturel, politisk eller økonomisk organisation til at følge os i opbygningen af en stærk global bevægelse af bevægelser, der kan bringe folkeslagenes visioner og ønsker frem på ethvert niveau i samfundet. Sammen kan vi skabe en global overgang til en bæredygtig fremtid.

Der har været snak nok. Nu må der handling til ifølge denne julemand, der deltog i demonstrationerne:

2. Udfordringerne, som vi ser det:

(Den fulde tekst af erklæringen)

Koncentrationen af drivshusgasser i atmosfæren er allerede så høj, at klimasystemet er bragt ud af balance. CO2-koncentrationen og globale temperaturer er steget kraftigere de sidst 50 år end på noget andet tidspunkt i Jordens historie, og de vil stige hurtigere i de kommende årtier. Dertil kommer et utal af andre alvorlige økologiske ubalancer, hvis konsekvenser truer vores liv og levebrød. Især de allerfattigste rammes.

Ubalancen i klimasystemet fører til større og hyppigere perioder med ekstrem varme, regnfaldsmønstre, tropiske cykloner, orkaner og tyfoner, ekstreme oversvømmelser og tørke. Vi vil opleve tab af biodiversitet, jordskred, stigende havvandstande, mangel på drikkevand, kortere vækstsæsoner, lavere udbytte, tab af landbrugsjord, formindsket landbrugsproduktion samt tab af kreaturer, ødelæggelse af økosystemer og færre fisk blandt andet.

Disse fænomener resulterer i fødevarekriser, sult, sygdom, død, flytninger, og udryddelser af bæredygtige former for liv. Det påvirkes også af introduktionen af genmodificerede afgrøder (gmo), monokulturel landbrugsdrift, og industrialiseret landbrug, alt stærkt fremmet af virksomhederne. De truer alvorligt økosystemernes stabilitet og mangfoldighed. De marginaliserer og udmagrer småbønder og underminerer fødvare-uafhængighed.

Virksomhedskontrollerede landbrug er mere gearet til at møde en oppustet global efterspørgsel udløst af overforbrug især i Nord end til at imødekomme lokale grundlæggende behov. Det samme kan siges om det moderne industrialiserede fiskeri, intensiv skovbrug og minedrift, der alle ødelægger økosystemer, mindsker biodiversitet og ødelægger liv og livsgrundlag for lokale samfund.

Effekterne af klimaændringerne, større social ulighed og store skader på vores fælles miljø ødelægger allerede millioner af menneskers liv såvel som deres samfund. Men vi, folket, er ikke parat til at acceptere denne skæbne.

Derfor er der hurtigt voksende folkelige bevægelser, der er fast besluttet på at forsvare deres livsgrundlag og stå op imod de kræfter og årsager, som ultimativt har ført os ned ad en selvmordsrute mod ødelæggelsen af miljøet.

I Asien, Afrika, Mellemøsten, Oceanien samt Syd- og Mellemamerika såvel som periferien af Nordamerika og Europa, rejser der sig folkelige bevægelser imod udbytningen af deres land fra udenlandske interesser, og for at generobre kontrollen over deres egne ressourcer.

En ny form for aktivisme har pustet nyt liv i miljøbevægelserne, der har ført til en bred vifte af forskellige protester og aktioner blandt andet imod minedrift, dæmninger, afskovning, kulfyrede kraftværker, flytrafik samt opførelse af nye veje. Der er en voksende bevidsthed om nødvendigheden af at forandre den herskende økonomi fundamentalt. Alternative måder at leve på spreder sig blandt de forskellige bevægelser.

På samme tid er det blevet evident for offentligheden, at de nuværende magthavere ikke vil se problemerne i øjnene og gøre noget ved truslen fra klimaforandringerne samt ødelæggelsen af miljøet. Den såkaldte strategi for grøn vækst eller bæredygtig vækst har vist sig at være en undskyldning for at forfølge den samme økonomiske udviklingsmodel – som er en af de grundlæggende årsager til ødelæggelsen af miljøet og klimakrisen.

3. Årsagerne som vi ser dem:

Den umiddelbare og primære årsag til den menneskeskabte klimaforandring er en hidtil uset stor udledning af drivhusgasser i atmosfæren, som stammer fra det stigende forbrug af fossile brændstoffer i industri, handel, transport og militære formål, og dette blot for at nævne et par årsager. Andre vigtige kilder til klimaforandringer er ødelæggelse af skove – dog ikke oprindelige folks bæredygtige vekseldrift – afskovning, udvindingsindustrier, forstyrrelsen af vandets cyklus, udvidelse af landbrugsindustriområder gennem ‘erobring af land’, øget industriel kødproduktion, samt andre former for ubæredygtig brug af naturlige ressourcer.

Ulige kontrol og ejerskab af ressourcer

Disse umiddelbare årsager er resultatet af et ubæredygtigt globalt økonomisk system, som bygger på ulige adgang til og kontrol med planetens begrænsede ressourcer samt fordele, der kommer fra dette brug.

Dette systems præmis er lokale og globale eliters tilegnelse af lokale, nationale og planetare fælles ressourcer. Det, der er hyldet som store teknologiske, produktive og menneskelige fremskridt, er faktisk årsagen til globale økologiske og udviklingsmæssige katastrofer.

Alligevel har en privilegeret global elite fortsat sin hensynsløse profitdrevne produktion samt overdrevet forbrug, mens en stor del af menneskeheden er sunket ned i fattigdom, hvor forbruget handler om at overleve. Det er situationen ikke kun i lande i Syd, men også i Nord. Verdens største transnationale selskaber, hovedsageligt baseret i de nordlige lande og i skattely, har længe gået forrest i dette overforbrug.

Konkurrencen mellem globale virksomheder og rige nationer om ressourcer og større markedsandele, såvel som handelsaftaler og traktater har ført til en nykolonisering af folkeslagene i Syd, hvilket har frarøvet dem deres retmæssige ejerskab og kontrol over deres ressourcer.

Verdenshandelsorganisationen (WTO) og internationale finansielle institutioner, såvel som EU og USA, bruger bilaterale handelsaftaler, der fremmer øget privatisering og markedsgørelse af offentlige ressourcer. De intensiverer udplyndringen af de udviklende landes naturlige ressourcer samt påtvinger dem betingelser, der øger deres afhængighed.

Sejrende tankemønstre og alternativer

Den udviklingsmodel, som disse institutioner fremmer, er ikke kun et spørgsmål om ‘økonomier’. Det herskende økonomiske paradigme er stærkt relateret til et tankesæt om mennesket som en ‘økonomisk brik’.

Denne ideologi forstærkes af mediemonopolerne og marketingsfirmaer, der fremmer egoisme, konkurrence, materielt forbrug, og grænseløs akkumulering af privat rigdom uagtet de sociale og økologiske konsekvenser af en sådan adfærd. Dette tankesæt er intimt forbundet med patriarkalsk regeringsform.

Hvis vi virkelig imødegå denne krise, er vi nødt til at erkende, at mennesket er en del af både natur og samfund og ikke kan eksistere uden. Skal vi derfor overleve, er det nødvendigt at respektere Moder Jord og stræbe efter at leve i harmoni med naturen og i fred på tværs af kulturer.

Vi er på samme tid borgere i forskellige nationer og i én verden. Enhver har et ansvar for menneskehedens nuværende og fremtidige velfærd og hele den levende verden. Menneskets solidaritet og slægtskab med alt liv bliver styrket, når vi lever i overensstemmelse med princippet om ‘En blandt mange’.

4. En retfærdig og bæredygtig overgang

Det er åbenlyst, at løsninger på klimakrisen kræver vidtrækkende forandringer, der for tiden er uønskede på politikernes dagsorden, hvad enten de sidder i regering eller multilaterale institutioner. Folk kræver systemforandring og ikke bare en bevarelse af status quo og ukritisk brug af teknologi og markedsløsninger, som magtfulde interesser har begrænset klimadagsordenen til.

Folkenes bevægelser favner et utal af alternative visioner for samfundet samt konkrete skridt mod en bæredygtig fremtid, der på samme tid også tager sig af klima-, vand-, fødevare- og økonomiske kriser. Sådan en bæredygtig omdannelse begynder som følge af mange forskellige initiativer. Nogle af skridtene mod bæredygtig overgang indbefatter:

Fødevareuafhængighed og økologisk landbrug sikrer befolkningers, lokalsamfunds og landes ret til selv at bestemme over deres egne måder at producere på. Dette inkluderer landbrug, fiskeri, fødevarer, skovdrift og jordpolitik, der er økologisk, social, økonomisk og kulturelt tilpasset til de givne forhold. Befolkningernes, særligt kvinders adgang til og kontrol over produktionsressourcer som jord, såsæd, og vand skal respekteres og garanteres.

Landbrugsproduktion må i princippet hvile på lokal viden, en passende teknologi, og økologisk bæredygtige teknikker, som binder CO2 i de forskellige lokale økosystemer, der binder vand og tilbagefører mere næring tilbage end der bliver fjernet fra jorden.

Fødevare og landbrugsproduktion skal primært være gearet til at opfylde lokale behov, opmuntre til selvforsyning, fremme lokale beskæftigelse og minimere ressourceforbrug, spild og udledning af drivhusgasser.

Demokratisk ejerskab og kontrol med økonomien: Reorganiseringen af samfundets produktive enheder omkring mere demokratiske former for ejerskab og ledelse for at sikre folkets basale fornødenheder, som skabelse af arbejdspladser, adgang til vand, bolig, jord, sundhed, uddannelse, fødevareuafhængighed, og økologisk bæredygtighed.

En folkelig politik skal sikre at et finansielt system tjener folkets interesser og overfører ressourcer til den bæredygtige omdannelse af industri, landbrug og serviceydelser.

Energiuafhængighed: En dramatisk reduktion af energiforbruget særligt i de rige lande, kombineret med en blanding af vedvarende og offentligt ejede energikilder som sol, vind, jordvarme, vandkraft, bølge- og tidevandskraft, udvikling af uafhængig elforsyning at sikre energileverancer til lokalsamfund samt offentligt ejerskab af nettet.

Økologisk planlægning af by- og landzoner: Målet er radikalt at reducere forbruget af energi og ressourcer samt reducere affald og forurening, samt at fremme lokal opfyldelse af borgeres basale fornødenheder. En by- og landsplanlægning baseret på social retfærdighed og lige service til alle vil reducere behovet for transport. Ved at fremme kollektiv trafik som letbaner og højhastighedstog samt cykler på bekostning af privat biltrafik, vil vejene være mindre forurenede, hvilket vil fremme sundhed og sænke energiforbruget.

Uddannelse, videnskab og kulturelle institutioner: Offentlig forskning og uddannelse skal rettes mod at sikre befolkningens og miljøets behov, frem for som nu at sikre kommercielt profitable og privatejede teknologier.

Forskning og udvikling bør først og fremmest være åben og kollektiv bestræbelser på at fremme menneskehedens fælles bedste. Afskaf patenter på ideer og teknologi. Der skal opmuntres til fair og retfærdig udveksling mellem lande af hensigtsmæssige teknologier og af de oprindelige folks viden og innovative ideer og metoder.

Stop for militarisme og krige: Den nuværende udviklingsmodel baseret på fossile brændstoffer fører til vold, krig og militære konflikter om kontrol over energi, landområder, vand og andre naturrigdomme.

Dette demonstreres af den USA-ledede invasion og besættelse af Irak og Afghanistan, såvel som militarisering af regioner kloden rundt, der er rige på fossile brændstoffer og andre naturressourcer. Bonde- og oprindelige folkeslags samfund bliver med voldelig fjernet fra deres landområde for at give plads til dyrkning af biobrændel. Billioner af dollars bruges på det militærindustrielle kompleks, hvilket afføder et enormt spild af materielle og menneskelige ressourcer. Ressourcer som i stedet burde anvendes til at gennemføre en bæredygtig omformning.

Ved at gå i gang lærer vi ved at handle. Det vil hjælpe os til at overbevise det store flertal af folk om, at en bæredygtig omformning opfylder løfterne om et bedre liv. De sociale, politiske, økonomiske og miljørelaterede områder er tæt forbundne. En sammenhængende strategi skal derfor omfatte dem alle, hvilket er den centrale ide bag konceptet bag en bæredygtig overgang.

Et aspekt ved konceptet er genopretningen af lokale samfund som fundamentet for social, politisk og økonomisk enhed frem for det globalt marked!

Social sammenhængskraft, demokratisk deltagelse, økonomisk og økologisk ansvarlighed kan kun opnås ved at genskabe beslutningstagning på det lavest passende niveau. Det er en lektie, vi har lært af de etniske kulturer og lokalsamfund.

En samfundsbaseret tilgang modsiger imidlertid ikke kravet om et vedvarende internationalt samarbejde. Det kræver faktisk stærkere alliancer både i og mellem lande, mellem landbrugets, skovbrugets, fiskeriets og industriens direkte producenter. Alliancer, som også bygger på den styrke, der ligger i lighed mellem kønnene og i at anerkende og overvinde uretfærdige magtrelationer på alle niveauer.

Det inkluderer også behovet for stærkere regionalt og internationalt samarbejde for at varetage fælles og delte ressourcer så som vandressourcer på tværs af grænser. Videre kan et internationalt samarbejde fremme fuld gensidig udveksling af ideer, teknologier, viden og ekspertise på tværs af alle grænser, såvel som en åben dialog mellem forskellige kulturer baseret på gensidig respekt.

5. Veje til omformning

Mange er involveret i den praktiske skabelse af mere bæredygtig industri, landbrug, skovbrug og fiskeri såvel som i den vedvarende energisektor.

Disse initiativer indenfor systemet har ydermere skabt alliancer med andre sektorer i samfundet. Sektorer som fagforeninger, forbrugere, byboer, lærere og forskere, som alle stræber imod at leve bæredygtigt.

FN og COP

Det er nødvendigt, at vi henvender os til FN’s forhandlinger om klimaforandringer og COP15 om FN`s rammekonvention om klimaforandring (UNDFCC.) Læren fra tidligere forhandlingsrunder er ikke særlig lovende. Trods af de mange højt profilerede planer for fælles handlen, først i Rio de Janeiro i 1992 og senere i Kyoto i 1997 har resultaterne været magre, og problemerne er ikke blevet løst. De er faktisk blevet værre, eftersom principperne, målene og tidsfristerne i protokollerne fra Rio de Janeiro og Kyoto ikke har sat sig igennem.

De samme monopolinteresser, der for det meste er ansvarlige for skabelsen af klimakrisen, ser ud til at have en enorm indflydelse på klimapolitikker på nationalt og internationalt niveau. Vi opponerer stærk mod denne udemokratiske indflydelse fra virksomheders lobbyister i de nuværende COP-forhandlinger.

I modsætning til dette opfordrer vi alle stater til at indføre en vurderingsmekanismer skitseret i UNFCC på alle politiker og politiske instrumenter. Det skal at sikre en inkluderende og rådgivende proces for alle parter, som afhjælper eksisterende uligheder, uanset om det drejer sig om køn, hudfarve, alder, handikap eller anden form for diskriminering i COP-forhandlingerne.

VI kræver, at COP15 når en aftale, som vil påbegynde en genopretning af planetens miljømæssige, sociale og økonomiske balance, men med midler, der er miljømæssigt-, socialt, og økonomisk bæredygtigt samt lige for alle, og at resulterer ud i en juridisk bindende traktat.

Vores krav:

Vi bringer folkenes krav og alternativer til lederne i UNFCCC.

1. Udfasning fossile brændstoffer: Vi kræver en klar strategi for udfasning af fossile brændstoffer indenfor de næste 30 år, samt specifikke mål for hver femårig periode. Vi kræver øjeblikkelig reduktion i drivhusgasser fra de industrialiserede lande på mindst 40 procent sammenlignet med niveauet i 1990 i 2020.

2. Erstatning og kompensation for klimagæld og klimaforbrydelser: Vi kræver fuld erstatning for landene i Syd og andre lande, som landene i Nord, de transnationale selskaber og skattely har forarmet. Dermed imødegår vi til dels historiske uretfærdigheder, knyttet til ulige industrialisering og klimaforandring, der oprinder fra folkemordet på oprindelige nationer, transatlantisk slavehandel, kolonitiden og invasioner.

Dette må følges af en ligeså klar strategi for kompensation til fattige folkeslag for den klima- og bredere økologiske gæld, som de rige har.

En global og demokratisk fond skal oprettes for at give direkte støtte til ofre for klimaforandringer. Udviklede lande skal bidrage med ny, tvungen, tilstrækkelig og pålidelig finansiering ligesom som patentfrie teknologier, så udviklingslandene kan tilpasse sig bedre virkningen af de negative klimaforandringer og gennemføre reduktioner i CO2-udledninger.

Dette vil gøre ulandene i stand til at spille deres rolle i at begrænse klimaforandringer, samtidig med at de kan opfylde de krav og ønsker, som deres folk måtte have. Internationale finansielle institutioner, donoragenturer og handelsmekanismer bør ikke spille nogen rolle for disse erstatninger.

3. Et øjeblikkeligt forbud mod fældning af urskov samt en lignende ambitiøs plan for et globalt genplantningsprogram baseret på de mangfoldige lokale arter i partnerskab med de oprindelige folk og samfund, som er afhængig af skovene. På samme måde må industrialiserede metoder for storfiskeri forbydes, og man må vende tilbage til først og fremmeste lokale og bæredygtige fiskerimetoder. Endelig må udenlandske interessers opkøb af land forbydes, og folkeslagenes uafhængighed og ret til kontrol over deres naturressourcer skal anerkendes.

4. Vi udtrykker vores modstand mod rent markeds- og teknologicentrede falske og farlige løsninger, der foreslås af mange virksomheder, regeringer og internationale finansinstitutioner. Disse løsninger omfatter atomkraft, biobrændsel, CO2-lagring og opbevaring, Clean Development Mechaniams, kul baseret på biomasse, genetiske ‘klima-klare’ afgrøder, geo-engineering, samt en reduktion af udledning som følge af afskovning og ødelæggelse af skov, som det for tiden defineres af UNFCCC.

Disse producerer kun nye miljømæssige trusler uden at løse klimakrisen. Handel med CO2-kvoter samt udligning er også falske og uretfærdige instrumenter, eftersom de truer den fælles ressource – atmosfæren – gennem en markedsgørelse, der kan ejes.

Indtil nu har systemet ikke bevist sine fordele og ved at tillade, at de rige lande udligner deres forpligtelser til at reducere, er dette uretfærdige og ikke-bæredygtige system blevet opretholdt.

5. Retfærdig skat på CO2-udledninger: I stedet for et system, der omhandler handel med CO2-kvoter, så kræver vi et system med retfærdig skat på CO2-udledninger. Indtægter fra dette system skal tilbage til folkeslagene, og en del skal bruges til at kompensere og finansiere tilpasning og nedsættelse.

Dette er imidlertid ikke en erstatning for den tilbagebetaling af den akkumulerede klimagæld. Denne kompensation og finansiering bør være betingelsesløs og uafhængig af markedsmekanismer samt finansinstitutioner. Reduktion af udledninger skal fremmes ved at øge en gennemsigtig CO2-skat som en tilføjelse til eksisterende reguleringer for at udfase fossile brændstoffer, samtidig med det sikrer en ren og vedvarende energi.

6. Multilaterale institutioner og virksomheder: Uretfærdige, ikke-bæredygtige, globale upålidelige finansinstitutioner som WTO, Verdensbanken og IMF, regionale udviklingsbanker, donorinstitutioner og handelsaftaler bør erstattes af demokratiske og retfærdige institutioner, som fungerer i overensstemmelse med FN`s Pagt, der respekterer folkenes suverænitet over ressourcerne og fremmer solidaritet mellem folk og nationer. En mekanisme for streng overvågning og kontrol af de transnationale selskabers operationer bør også skabes.

Endelig forpligter vi os til fuld og aktiv deltagelse i at sikre bæredygtig omformning af vore samfund som beskrevet i denne Erklæring.

7. En global bevægelse mod bæredygtig overgang

Uafhængigt af udfaldet af topmødet i København, er der et påtrængende behov for at skabe en global bevægelsernes bevægelse, der arbejder for at fremme en bæredygtig omformning af vore samfund.

I modsætning til de eksisterende magtstrukturer, må denne bevægelse vokse op fra neden. Det, der kræves, er en bred alliance af miljø- og sociale bevægelser, fagforeninger, bønder, civilsamfund, og andre grupper som kan samarbejde i en daglig politisk kamp på lokalt såvel som nationalt og internationalt niveau.

Sådanne alliancer medfører på samme tid en skabelse af et nyt tankesæt samt nye former for social aktivisme, og som er i stand til at reagere på ikke-bæredygtige metoder, men som også kan være et eksempel til efterfølgelse på, hvordan en ny og bæredygtig økonomi kan fungere.

Vi, de deltagende folk, fællesskaber og sociale organisationer på Klimaforum09 er alle forpligtet til at bygge på de resultater, der er opnået på dette møde, i videre udvikling en af den globale bevægelsernes bevægelse.

Denne erklæring har til hensigt at inspirere til videre udviklingen af en sådan bevægelse ved at pege på en generel retning, som vi vælger at følge. Sammen kan vi skabe globale omformninger til en bæredygtig fremtid.

Følg os!

E-mail denne artikel