| Vælg kategori: |
Bosnien påstås at have de største forekomster af olie i Europa
18. February 2010
Den 12. maj 2008 var en mand i landsbyen, Kadraci, nær ved Tuzla i det nordlige Bosnien, i gang med at lave en brønd for at få vand. Han ramte en lomme af naturgas, som gik i brand. Gasflammen nåede 20 meter op i vejret.
Det fortalte Abdulah Basic, som er professor ved det fakultetet for teknologi og minedrift ved Tuzla Universitet, den 21. maj ifølge Bosniannews.blogspot,com fra den 22. maj.
Ifølge Basic kan forekomster af olie på omkring 500 millioner tons påvises i adskillige lokaliteter i det nordlige Bosnien, såvel som længere sydpå. Og Bosniannews fortsætter:
”Tidligere har medierne ind imellem fortalt om mulighederne for olieforekomster i den bosniske undergrund. Ifølge adskillige bosniske eksperter var British Petroleum, BP og det amerikanske oliefirma, AMOCO (nu også en del af BP) interesseret i potentielle olieressourcer i Bosnien, før de serbisk-montenegrinske og kroatiske aggressioner mod Bosnien i 1992-1995.
I samarbejde med disse to selskaber udførte et af de største konstruktionsselskaber, Energoinvest, undersøgelser, som beviste eksistensen af oliekilder i den nordlige region, Posavina, såvel som i forskellige andre områder i syd.
Basic siger, at Energoinvest stadig har de originale rapporter, som indikerer, at de bosniske olieforekomster kan være lige så store som de saudiarabiske eller irakiske.
Bosnien-Hercegovina kan tilsluttes EU i 2015”, slutter Bosniannews.
I russiske hænder
Det kroatiske nyhedsmagasin, Javno, forsøgte senere i maj 2008 at finde ud af, hvor Energoinvest’s papirer var blevet af.
Man fortalte Javno, at man kun var i besiddelse af en lille del af AMOCO’s dokumenter, mens de fleste var i hænderne raffinaderiet i Bosanski Brod, som nu er ejet af russere.
Dette passer godt sammen med en artikel fra Bosnia News, som den 27. november skriver, at den russiske stats oliegigant, Zarubesneft, har genåbnet raffinaderiet i Brosanski Brod, som har været lukket længe.
”Genåbningsceremonien blev løbende udsendt af TV i den serbisk-dominerede bosniske entitet, Republika Srpska. Alle topembedsmænd og politikere var til stede ved ceremonien.
Lokale og russiske ledere bød denne udvikling velkommen, som et vigtigt gennembrud, ikke bare for landet, men for hele regionen – særligt i en tid med en sig hastigt nærmende global recession.
Bosanski Brod og olieudvindingsanlægget i nabobyen Modrica var et af de ledende forretningsaktiviteter i 1970-erne og 1980-erne i det tidligere Jugoslavien…
Genåbningen af Brod Raffinaderiet ses væsentligst som en følge af den aggressive privatiserings- og forretningspolitik, som føres af regeringen i Republika Srpska. I mellemtiden er regeringen i den anden bosniske entitet, den kroatiske og Bosniakiske (bosnisk-muslimske) Føderation fortsat fuldstændigt lammet af interne stridigheder og uforberedt på forværringen af den voksende økonomiske, miljømæssige og sociale krise.”
Konsekvenser
The Insider com Bloc mener, at kendskabet til forekomsten af olie i Bosnien kan have været en medvirkende årsag til det serbiske og kroatiske angreb på Bosnien i 1992. Denne krig efterlod det bosniske folk som splittet op mellem de tre etniske hovedgrupper: serbere, kroater og muslimer.
Ifølge Dayton-planen blev der oprettet en serbisk-bosnisk republik på halvdelen af Bosnien-Hercegovinas territorium, mens resten af landet blev delt op i ti kantoner i den kroatisk-muslimske Føderation. For at sikre fortsat dominans fra stormagternes side, oprettedes også institutionen, ”Det Høje Kommissariat”. Højkommissæren, som udpeges af G8, kan som kan tilsidesætte enhver beslutning, der måtte tages af det utal af politikere og deres svulmende bureaukratier, og fyre enhver embedsmand eller politiker, der efter hans mening modvirker Dayton-planen.
Dayton-planen er væsentligst er et produkt af den amerikanske diplomat, Richard Holbrooke, der for tiden slår sine folder i Afghanistan.
Siden da er Bosnien gået mere og mere i opløsning. Man forventer, at Republika Srpska snart river sig løs og slutter sig det det øvrige Serbien. Derefter kan man forvente, at de kroatisk-dominerede kantoner slutter sig til Kroatien. Og tilbage bliver der en meget lille entitet, som ikke kan klare sig selv.
Dermed vil et af formålene med krigen næsten være opfyldt. Bosnien-Hercegovina, som i en eller anden form har eksisteret som uafhængig og meget tolerant statsdannelse lige så længe som den danske, er ophørt med at eksistere. Størstedelen af landet kan blive opslugt af Serbien og af Kroatien.
Men imod opløsningen af Bosnien som en multietnisk stat er der også stærke kræfter – især af unge, som ikke har private og vellønnede interesser at tage hensyn til.
Se videoen fra YouTube her:
http://www.youtube.com/watch?v=FttQi333LyM

1 million dollars om dagen siden Roms grundlæggelse Kosova: En rettergangsfarce mod Albin Kurti, hvor man endda mangler en anklager


