/
Vælg kategori:
Afrika
Amerika
Asien
Europa
Foreningen STS
Mellemøsten

Somalia: Krigen fortsætter

28. February 2010

Alle nyhedsmedier synes enige om, at regeringen stadig kun har kontrol med nogle få kvarterer i Mogadishu, hvor den beskyttes af de såkaldte fredsbevarende styrker fra den afrikanske union, og hvor oprørerne for tiden synes at koncentrere sig om direkte angreb på regeringens styrker. Den annoncerede storoffensiv for at jage oprørerne ud af Mogadishu og for at overtage hele landet lader derimod vente på sig sikkert fordi, man har håbet på at få en vigtig brik på plads. Denne brik hedder Ahlu Sunna Waljame.

Ahlu Sunna Waljame (ASW) var oprindelig en gruppe Sufi-muslimer, som er modstandere af Al Shababs saudiarabisk-inspirerede wabarisme – en særlig streng fortolkning af islam. Da den greb til våben i sin modstand mod Al Shabab, blev den forsynet med våben og penge fra Etiopien og USA. Efterhånden er den dog også blevet et samlingssted for de etiopisk støttede krigsherrer, som af Al Shabab og Hizbul Islam er blevet gjort arbejdsløse.

Grupper under ASW er til stede i Galgaduud regionen og i Modug regionen i det centrale Somalia, og de forsøger også at gøre sig gældende også i den sydlige del af landet.

For overhovedet at have en chance for et fremstød er det vigtigt for regeringen, for USA og Etiopien, at man får ASW med sig på sit hold.

For en uge siden kunne nyhedsmedierne fortælle, at der i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, var blevet underskrevet en aftale med krigsherrerne i ASW og regeringen om en magtdeling.

Forhandlingerne i Addis Ababa har været i gang længe. For regeringens vedkommende har det været svært at acceptere en egentlig magtdeling med ASW, da man dermed risikerer at støtte en konkurrent. For ASW’s vedkommende har man også haft store betænkeligheder af nogenlunde den samme grund. Hvem af de to grupper kan f.eks. regne med størst støtte fra Etiopien og USA, som de begge er afhængig af?

Fra regeringens side er forhandlingerne bl.a. blevet ledet af finansminister og vicepremierminister Sheik Sharif Aden, som er præsidentens højre hånd.

Først stillede ASW krav om, at de skulle besætte posten som premierminister. Dette har de nu frafaldet. I stedet vil man – efter hvad Garowe Online oplyste den 18. februar – få tunge poster, som forsvars, – finans, – udenrigs- og indenrigsminister, minister for forfatningsmæssige anliggender samt en række diplomatiske poster.

Der forlyder dog intet om, hvorvidt ”magtdelingen” også vil komme til at omfatte en forøgelse af det allerede overdimensionerede parlament med yderligere 250 pladser udpeget af ASW, som det var tilfældet, da Djibouti-fløjen af Alliancen for Genbefrielse af Somalia sluttede sig til regeringen.

Forvirring og splittelse i ASW

Man kan ikke beskylde regeringssiden for at have for små planer med hensyn til ASW og den forventede storoffensiv, som skulle blive resultatet. Men spørgsmålet er, hvor meget, der kommer ud af dem.

Det er nemlig ikke hele ASW, der har deltaget i forhandlingerne. Det har udelukkende været de krigsherrer, som er blevet trængt ud af deres fortidige stillinger. Store dele af ASW har holdt sig væk fra dem. I ær har dette været et problem, hvad angår Galgaduud regionen, skrev den London-baserede analytiker, Abdikarim Haji Abdi Buh, den 20. februar. Adskillige klan-baserede fraktioner har hævdet at have oprettet deres egne magtbaser i Galgaduud, ofte i samme områder. Desuden er Al Shabab meget kraftigt til stede i Galgaduud. Disse klaners hidtidige støtte til ASW baseret på religiøse og ikke så meget på politiske eller militære grunde. Da det er Al Shababs religiøse opfattelser, der har været hovedproblemet for dem, giver Buh disse klaner det råd at forhandle med Al Shabab om en løsning på deres problemer.

Ifølge AFP i Mogadishu fra 23. februar har flere topledere, bl.a. formanden for de gejstlige i organisationen, Sheik Omar Mohamed Farah, allerede kritiseret aftalen.

”Den såkaldte aftale, der er nået efter drøftelser i Addis Ababa, er misledende og skaber en splittelse blandt tilhængerne af Ahlu Sunna”, sagde han til AFP.

Han argumenterede med, skrev AFP, ”at Addis Abbaba-aftalen gør Al Shabab og andre anti-fredsgrupper en tjeneste ved at promovere nogle individer frem for andre og ved at underminere den planlagte generalforsamling i Ahlu Sunna, som snart skal finde sted.

“En anden leder, Abdulkadir Mohamed Somow,”, skrev AFP endvidere, ”sagde, at en fraktion inden for Ahlu Sunna havde ”kidnappet processen” ved at slå en handel af med regeringen i organisationens navn”.

Også den 23. februar fortalte Shabelle, at der havde været afholdt et møde i Mogadishu mellem de gejstlige ledere af ASW og regeringen.

Til Shabelle sagde Sheik Omar Mohamed Farah, at man var kommet til Mogadishu, fordi man ville forene hele Ahlu Sunna og i hele landet. Om samtalerne i Addis Ababa sagde han, at disse stadigt foregik og han tilføjede, ”at deres mål ikke var at få poster i regeringen, men kun at støtte den somaliske overgangsregering under Sheik Sharif Ahmed”.

Siden er kritikken af ”magtdelingsplanen” steget yderlige. Og der forlyder intet om militære bevægelser for ASW´s vedkommende.

Styrkeforholdet

De to oprørsgrupper, Al Shabab og Hizbul Islam, kontrollerer forsat omkring 80 % af det sydlige og centrale Somalia. Og her har der endda vist sig en modsat tendens. Fra Beledweyne, hovedstaden i Hiiraan regionen, som væsentligst kontrolleres af Hizbul Islam, har denne organisation meddelt, at lederen af regeringsstyrkerne i regionen, nu har tilsluttet sig Hizbul Islam.

I Baidoa meddeler Al Shabab, at man efter et møde med klanledere og religiøse ledere er indstillet på at tilgive tidligere regeringskommandanter, der vil slutte sig til Al Shabab. Men den tidligere borgmester i Baidoa, der også var guvernør for regeringen i Bay regionen, hvor Baidoa er hovedstad, krigsherren Hussein Mo’alin Ahmed, der går under navnet Bakole, har afvist invitationen og sagt, at han vil erobre sine tidligere stillinger tilbage.

Da Al Shabab, umiddelbart efter de etiopiske tropper havde forladt Baidoa, uden kamp overtog kontrollen med Baidoa, arresterede man i første omgang den tidligere regeringsadministration, men løslod den igen, efter at den havde lovet, at den ikke ville bekæmpe Al Shabab. Men straks efter løsladelsen sluttede disse kræfter sig igen til regeringen, som dog hidtil uden større held har forsøgt med etiopisk hjælp at erobre de tabte områder og stillinger tilbage.

Regeringen er også blevet svækket, fordi præsidentens hidtidige toprådgiver har nedlagt sit hverv, fordi præsidenten ikke har villet lytte til ham længere i blandt andet spørgsmålet om den udemokratiske 4,5 formel, der ligger bag udpegelsen af parlamentet, og som rådgiveren ønsker fjernet. I stedet beskylder rådgiveren præsidenten for kun at ville lytte til klan-interesser.

Regeringen er stadig isoleret i Mogadishu

Der er intet nyt om den bebudede storoffensiv. Nogle regeringssoldater, der blev sejlet fra Mogadishus havn, har dog forsøgt at sætte sig fast ved en havneby i Galgaduud regionen, som ligger tæt på Al Shababs base i regionen, men der er de blevet nedkæmpet.

I Mogadishu synes oprørerne i de sidste ti dage at have koncentrere næsten hele deres opmærksomhed på direkte angreb på regeringen og i mindre udstrækning de afrikanske fredsbevarere, formentlig for at spare civilbefolkningen for gengældelsesangreb.

Det mest spektakulære angreb fandt sted den 15. februar, da to biler, der var lastet med sprængstof, blev bragt til sprængning, da en konvoj med bl.a. med statsministeren for forsvar, Yusuf Siyad Indhi-adde, skulle passere et hotel. Men en minibus, der i det samme passerede stedet, blev først og fremmest ramt i stedet, så Indhi-adde undslap dette attentat, mens to af hans vagtposter blev såret.

Der har også været meldinger om en del blodige kampe i Mogadishu mellem oprørsgrupper og regeringsmilitser. Og oprørene bruger i stigende grad fjernstyrede bomber. Så sent som den 26. februar kunne Shabelle berette om en fjernstyret bombe mod en regeringskonvoj, der havde dræbt mindst seks regeringssoldater og såret endnu flere.

Til regeringens store problemer hører også det fortsatte hundeslagsmål mellem præsidenten og formanden for parlamentet, som gensidigt søger at fyre hinanden. De forsatte magtkampe betyder også, at der er dyb splittelse mellem regeringens styrker, som ledes af mange forskellige ledere, som nu synes mere og mere delt i to lejre.

Derfor meldes der om usædvanligt mange indbyrdes kampe mellem styrker, som betegnes som regeringsstyrker – som regel om resultatet af plyndringer af den civile befolkning. Under én af disse kampe blev en distriktskommissær og flere af hans vagtposter såret så alvorligt, at de måtte bringen til hospitalet.

Voksende spændinger og sammenstød mellem oprørerne indbyrdes

Det, der muligvis kan give regeringen lidt luft, er, at spændingerne imellem det religiøst motiverede Al Shabab og det mere nationalt motiverede Hizbul Islam synes at være vokset i den sidste tid.

Direkte kampe mellem de to oprørsgrupper fandt sted i Somalias tredjestørste by, havnebyen Kismayo 500 km. syd for Mogadishu, for nogle måneder siden. Hvis man skal tro Hizbul Islam var det fordi, Al Shabab brød en aftale med Hizbul Islam om en fælles administration i byen. Kampene i Kismayo endte med, at Hizbul Islams Ras Kamboli Brigade måtte forlade Kismayo, og senere har lederen af og enkelte andre medlemmer af brigaden tilsluttet sig Al Shabab.

Men det har ikke standset Hizbul Islam. Den 18. februar erobrede Hizbul Islam den sydligste grænseby mod Kenya, Dhobley, fra Al Shabab, men da Hizbul Islam trak sig ud af byen igen for at vende tilbage til deres baser umiddelbart uden for byen, overtog Al Shabab ingen kontrollen med den.

Også i Mogadishu har der været store spændinger mellem de to oprørsgrupper. Og den 28. februar meddelte en leder af Hizbul Islam, at man ville tage kampen op imod Al Shabab i det sydlige Somalia.

Billedet er dog ikke ensidigt. For i Beledweyne arbejder de to grupper stadigt sammen. Og i Mogadishu sagde lederen af Hizbul Islam, at skønt, der var forskelle mellem Al Shabab og Hizbul Islam, ville han advare imod, at de to grupper eskalerede deres indbyrdes uenigheder.

E-mail denne artikel