/
Vælg kategori:

Rejebreve fra Kosova - forberedelser

16. April 2010

Ahtisaari-planen, som ligger bag FN’s sikkerhedsråd støtte til dannelsen af Republik Kosova (eller Kosova, som det også hedder for at tækkes det albanske) går ud på at give den nye republik et lederskab under tilsyn.

Den egentlige magthaver i Kosova er i dag derfor EULEX som står for European Union Rule of Law Mission in Kosovo. EULEX afløser UNMIK, som betyder United Nations Interim Administration Mission in Kosovo. Selvom begge størrelser stadigt er tilstede i Kosova, så er det nu EU, der fører det store ord.

Ligesom Bosnien-Hercegovina er også Kosova opdelt i kantoner, noget som Ahtisaari faktisk også var med til at udforme, da han for omkring 10 år siden hjalp den amerikanske diplomat, Richard Holbrooke, med at udforme Dayton-planen, som ligger bag dannelsen af det nye Bosnien-Hercegovina – opdelt i en serbisk republik og en kroatisk-muslims føderation af ti kantoner, der reelt aldrig har fungeret.

Kartonopdelingen efterlader såvel Bosnien som Kosova med en mængde politikere og mange bureaukrater. Men da der begge steder er tale om ledede ”fredsprocesser”, er Bosnien udstyret med ”Den Høje Kommissær”, der kan nedlægge veto mod alle beslutninger de mange politikere kunne finde på at træffe, og som efter hans opfattelse strider imod Dayton-planen. Den samme myndighed har EULEX for Kosovas vedkommende.

Nu skulle man så tro, det var embedsmændene i EULEX der uden videre bestemte det hele i Kosova. Men sådan er det ikke. For i de serbiske områder bestemmer de serbiske nationalister, hvilket jeg fik et ganske overbevisende bevis på, da jeg skulle prøve at få de sidste brikker på plads i den delegationsrejse til Kosova, som STS International Solidarity for tiden gennemfører i Kosova.

I delegationsrejsen deltager foruden undertegnede tidlige medlem af EU-parlamentet Erik Meijer fra Hollands Socialistiske Parti og det nuværende medlem for Folkebevægelsen Søren Søndergaard.

Da vores opgave først og fremmest er at samle så meget viden om situationen i Kosova som muligt, ville vi også gerne besøge repræsentanter for EULEX. Et sådant besøg fik vi så endelig truffet aftale om.

Hvordan man kommer fra Kosova til Bosnien

Men da jeg for mit eget vedkommende også vil benytte denne rejse til også at besøge Bosnien, hvor hele vores historie startede for 18 år siden, dels for at hilse på gamle bekendte fra den tid, men også for at opsøge nye og unge kræfter, så skrev jeg også til EULEX for at forhøre mig om, hvordan jeg skulle bære mig ad med at besøge Sarajevo fra Prishstina.

Mit spørgsmål var ikke så urelevant, som det umiddelbart kan se ud til. For da jeg første gang besøgte Kosova og væsentligt minebyen Mitrovica umiddelbart efter krigens afslutning i juni 1999 for bl.a. at hilse på vores daværende udsending Mick Woods som opholdt sig i den udbombede og afbrændte albanske del af Mitrovica, måtte jeg tage en stor omvej gennem Montenegro. Jeg spurgte derfor den ansatte i EULEX, som jeg var i kontakt med, om dette stadig var tilfældet.

Hun svarede mig, at jeg desværre havde ret. En person, der havde et stempel i sit pas, der viser at vedkommende havde besøgt Prishstina og Republika Kosova ville blive afvist, når han kom til den serbiske grænse.

Men hvordan harmonerer dette med den store magt, som EULEX tilsyneladende har i Kosova (og for den sags skyld ”Den Høje Kommississær” har i Bosnien-Hercegovina?)

Kun én forklaring synes mulig. EU’s politiske beslutningstagere satser ensidig på de serbiske nationalister (og i mindre grad også på de kroatiske nationalister i Bosnien.) For den umiddelbare plan er, at både et Kroatien og Serbien, der er på vej til at opsluge dele af Kosova og af Bosnien-Hercegovina. skal være medlemmer af både EU og Nato.

Det er den politik, som også EULEX følger.

I øvrigt blev vores besøg i EULEX særligt interessant set i lyset af den genoptage sag mod lederen af bevægelsen for Kosovas selvstændighedsbevægelse, Albin Kurti, som vi også skulle have besøgt.

For de personer, vi talte med lederen af den juridiske afdeling i EULEX, Alberta Peduca, og hans næstkommanderende, Gerrit-Marc Sprenger.

Men hvad der skete på dette møde, vil jeg vende tilbage til i min næste beretning om besøget i Kosova (og i Bosnien og Slovenien).

Vagn Rasmussen.

E-mail denne artikel