| Vælg kategori: |
Kosova: Albin Kurti er gået under jorden
17. April 2010
Ved ankomsten til Prishtina, hvor det regnede og blæste, havde jeg ventet at blive modtaget af Albin Kurti, lederen af bevægelsen for Selvstændighed for Kosova, Vetevendosje eller andre fra bevægelsen. Men da der umiddelbart ikke dukkede nogen op i lufthavnen, tog jeg en taxa til mit hotel.
Her fandt jeg ud af, hvad der var i vejen. Da det femte retsmøde i sagen mod Albin Kurti, for at være ansvarlig for FN-politiets nedskydning af to demonstranter den 10. februar 2007, skulle afholdes den samme dag, var Albin Kurti udeblevet. I stedet havde han holdt en pressekonference, og han var derefter gået under jorden.
Pressekonferencen blev jeg allerede orienteret om, at taxachaufføren, der kunne en smule tysk. Også på hotellet havde mange af de ansatte set pressekonferencen i fjernsynet, men da politiet i modsætning til tidligere nu var villig til at arrestere Albin Kurti, var han gået forsvundet. Det var heller ikke muligt at ringe til ham, fordi det ville være let at finde frem til ham, via hans mobiltelefon.
En gruppe sikkerhedsstyrker ransagede den næste dag Vetevendosjes kontorlokaler, men Albin var der ikke.
Af andre medlemmer af Vetevendosje blev vi spurgt, om vi havde lyst til at overvære den sjette samling i retssagen, og det ville Erik Meijer, som også var ankommet til Prishtina, og jeg naturligvis gerne.
Mange mennesker herunder et væld af pressefolk begyndte at samles uden for retsbygningen. Efter et omfattende sikkerhedstjek blev vi lukket ind i en propfuld retssal.
Under et billede af albanernes nationale frihedshelt
Dommerpanelet, der bestod af overdommer fra EULEX, Ferdinando Buatier de Mongeot, en anden dommer fra EULEX og en albansk dommer tog sæde på en forhøjning under et billede af albanernes nationale frihedshelt Skanderbeg, der i det 15. århundrede havde slået styrkerne fra det osmanniske rige.
Overdommeren startede med at læse en liste over personer, der skulle være mødt i retten, med Albin som det første navn. Efter at have konstateret, at ingen af dem var mødt frem, bad den af EULEX udpegede forsvarer, Avni Gjakova, om ordet. Gjakova havde tidligere anmodet om, at dommerne alene var albanere, men det havde Buatier de Mongeot forelagt EULEX juridiske chef, som havde sagt, det var ulovligt. For EULEX var, når det kom til stykket, den højeste juridiske myndighed i republikken Kosova,
På det nye og sjette retsmøde bad Gjakova derefter om, at han kun skulle tale på albansk, hvad overdommeren også afslog. Gjakova sagde derefter, at hvad han nu sagde, alene var henvendt til offentligheden og ikke til dommerpanelet.
Derefter meddelte Gjakova, at han ikke ville optræde som forsvarer for Albin Kurti eller nogen af de andre, da han mente, at sagen var politisk.
Retsmødet blev derefter udsat en times tid, og da mødet blev genoptaget, udeblev Gjakova. Så holdt dommerpanelet et nyt internt møde og meddelte, at formanden for sammenslutningen af advokater, Musa Dragusha, som tidligere var blevet udnævnt til forsvarer, skulle være ny forsvarer. Problemet er blot, at også Dragusha tidligere havde meddelt, at han ikke ville optræde i rollen som forsvarer.
Derefter blev retsmødet udsat endnu engang. Imens leder politiet efter Albin Kurti.
Da vi kom ud på trappen til retsbygningen. havde demonstranter kastet æg mod dørene.
Vagn Rasmussen.
Er Albin Kurti mon på loftet:

Somalia: Nye kampe i Mogadishu – forbud mod musik Bosniere har fået Dosta! (Nok!)


