| Vælg kategori: |
Somalia: Al Shabab går til kamp mod pirater / kampe i Mogadishu
26. April 2010
Militser fra Al Shabab er nået frem til området omkring byen Harardhere i Mudug regionen, som er et hovedkvarter for somaliske pirater, fortalte Mareeg den 25. april.
Foreløbig er styrken nået frem til en landsby, 30 km. fra Harardhere, der ligger ved havet.
Indbyggerne siger, at piraterne er flygtet til Hobyo, et andet hovedkvarter for pirater i Mudug regionen.
En talsmand for Al Shabab sagde på en pressekonference for nylig i Mogadishu:
”De (piraterne) plejer at fortælle, at de beskytter de somaliske kyster mod illegalt fiskeri og dumpning af forgiftet affald i vore farvande, men nu er de begyndt at kapre kommercielle somaliske fartøjer”.
Også lederen af Hizbul Islam, Sheik Aweys, har advaret piraterne og givet dem en frist på en måned til at indstille deres virksomhed.
Der synes ringe tvivl om, at også Hobyo vil blive opsøgt af oprørsgrupper.
Når dette sker, nærmer vi os den samme situation, som rådede efter at Unionen af Islamiske Domstole havde magten i Somalia. Pirateriet ophørte.
Voldsomme bombardementer i Mogadishu
Efter at der i en periode ”kun” har været de sædvanlige bombeangreb på regeringens soldater, deres indbyrdes skærmydsler relateret til afpresningen af civilbefolkningen samt bombeangreb mod soldater fra AMISOM, kom det den 25. april igen til voldsomme sammenstød.
Sammenstødene startede med, at oprørerne bombarderede præsidentpaladset med morterer, hvilket fik AMISOM til at sende en regn af granater mod bl.a. Bakara marked. Mindst 10 blev dræbt og over 40 blev sårede, skrev Shabelle.
Morterangrebet på præsidentpaladset og voldsomme konfrontationer andre steder ved strategiske positioner fandt sted, fordi der havde været møde i præsidentpaladset med over 300 medlemmer af det somaliske parlament. Det var den største samling parlamentsmedlemmer, der i mange måneder har været samlet i Mogadishu og oprørerne havde på forhånd meddelt, at alle møder mellem parlamentarikere fra deres side, ville blive besvaret med angreb.
Selv det regeringsvenlige Ahlu Sunna Waljame har bebrejdet regeringen for de voldsomme bombardementer af den civile befolkning.
Interne magtkampe
Der har ikke været forsøgt afholdt møder i det somaliske parlament i meget lang tid.
En af årsagerne er, at der har raset en bitter magtkamp i regeringen og parlamentet om kontrollen med det lovgivende organ, og dermed også om regeringens sammensætning.
To hovedgrupper har stået over for hinanden. På den ene side Somalias præsident Sheik Sharif Ahmed og oprindeligt i hvert fald også hans allierede finansminister Sheik Sharif Aden. På den anden side en fløj omkring parlamentsformanden, Sheik Aden Madobe.
Mens Shariffernes fløj mener, at parlamentsformandens periode er udløbet, så hævder parlamentsformanden selv, at hans valg var et led i Djibouti-aftalen, så han ikke uden videre kan afsættes.
Parlamentsformanden vil have stillet regeringen – og især dens finansminister – til ansvar for regeringens regnskaber, hvor han hævder, mange penge, som er blevet givet af det internationale samfund for at hjæpe ”den FN-støttede regering” er forsvundet i korruption.
Sagen blev yderligere kompliceret, da Garowe Online den 24. april kunne meddele, at finansministeren havde givet ordre til AMISOM om at afvise alle de folk, der ville tale med præsidenten.
Delegationer fra Etiopien og fra Djibouti, som ganske vist støtter hver sin fløj, har opholdt sig i Mogadishu de sidste dage for at forsøge at undgå den totale nedsmeltning af parlament og regering.
Sagen, skriver Garowe Online også, følges også med spænding af det internationale samfund, fordi der i den fløj, som støtter præsidenten også befinder sig nogle af Mogadishus værste krigsherrer bl.a. Mohamed Qanyare og Muse Sudi Yallahow.
Den 25. april mødtes 315 medlemmer af denne fløj i præsidentpaladset for at tage de første skridt i retning af at afsætte parlamentsformanden. Det var som svar på dette møde, at oprørerne angreb paladset.
Set herfra drejer magtkampen sig hovedsageligt om, hvem af de to fløje, der skal have lov til at stjæle flest af de penge, som stilles til rådighed for regeringen af det internationale samfund, og hvervninger til de to fløje hænger også sammen med, hvem der er i stand til at betale de største bestikkelser.
Sheik Sharif Aden, der også var parlamentsformand i en periode i Abdullahi Yusufs regeringstid, er berygtet for sin korruption og kan formentlig betale de største bestikkelser.
Hvad sker der i Thailand? Appel om støtte fra Labour Party Pakistan til valgopstilling