/
Vælg kategori:

Somalia: Præsidentpaladset i Mogadishu under angreb

23. May 2010

Mens en international konference om Somalia har fundet sted i Istanbul, har der raset kampe om præsidentpaladset i Mogadishu i tre dage.

Ifølge det franske AFP startede kampene med, at enheder fra Al Shabab bevægede sig fra deres positioner mod det strategiske vejkryds KM 4, som forbinder havnen og præsidentpaladset.

På vejen ryddede de positioner, der var besat af Ahlu Sunna Waljame og regeringen til side, og i nærheden af præsidentpaladset blev de udsatte for modangreb fra den Afrikanske Unions Mission i Somalia AMISOM, som bl.a. bevogter præsidentpaladset.

Overfor medierne hævder de islamiske oprørere, at de har dræbt mange regeringssoldater og soldater fra AMISOM, og at de har brændt en tank af fra AMISOM.

Det benægter AMISOM imidlertid.

De fleste indbyggere omkring præsidentpaladset har søgt i retning af den 30 km. lange vej, der forbinder Mogadishu med Afgoye.

Den 23. maj skrev Shabelle, at samtidigt med, at tabstallene stiger, så er roen i området foreløbig vendt tilbage, idet der dog stadig høres spredt skudveksling.

Om roen eller kampene fortsætter, ved vi endnu ikke.

Selvom de fleste nyhedsmedier kun nævner Al Shabab, så nævner nogle også den anden oprørsgruppe Hizbul Islam som deltager i kampene.

Hizbul Islam har udsendt en opfordring til, at der skal afholdes en al-somalisk fredskonference med det formål at danne en islamisk regering.

Den internationale konference

Samtidigt med er den internationale konference om Somalia, der er indkaldt af FN, og som foregik i Istanbul afsluttet efter to dages drøftelser.

På trods af de åbenbare vanskeligheder for regeringen udtalte FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, ”at den somaliske føderale overgangsregering repræsenterer den bedste chance for at undslippe den endeløse cyklus med krig og humanitær katastrofe, som har præget Somalia.

Den eneste vej til at sikre stabilitet er at støtte denne regering både i dens forsoningsanstrengelse, og – når det er nødvendigt – også i dens kamp mod ekstremisme”.

Også den franske udenrigsminister støttede varmt op omkring den FN-støttede regering, som han opfordrede til at søge nærmere kontakt med regeringerne i Puntland og Somaliland.

Men det sidste kan umiddelbart synes vanskeligt, da den somaliske regering også har bebrejdet regeringen i Somaliland for dets andel i kampene mellem somaliere og de etiopiske styrker i byen Buhodle for ganske nyligt. Dog hvor der er vilje, er der også håb.

For sit eget vedkommende fremhævede den somaliske præsident, Sheik Sharif Ahmed, at regeringen havde gjort store fremskridt i kampen for stabilitet i Somalia, og at han håbede på fortsat støtte fra det internationale samfund.

Det må derimod have været lidt vanskeligere for ham at forklare sig, hvad angik hans skiftende holdninger til uenigheden i regeringen, hvor han først sammen med formanden for parlamentet gik ind for, at premierministeren skulle afskediges, for derefter at støtte det modsatte synspunkt.

Han beroligede måske forsamlingen ved at sige, at en ny formand for parlamentet snart ville blive valgt.

Om USA’s holdning har det ikke været muligt at læse andet end, at den amerikanske regering fortsat holder sig tøvende – måske på grund af de mange advarsler om, at dens hidtidige støtte til regeringen i vid udstrækning har resulteret i, at de nyuddannede tropper er deserteret og i vid udstrækning har taget deres våben med sig.

Konferencens Afslutningskommunike er hold i meget generelle vendinger.

Klog af skade blev der heller ikke oplyst nogle tal om, hvad donorlandende hver for sig ville bidrage med. Løfterne fra den sidste donorkonference i Bruxelles i 2009 var aldrig blevet indfriet.

E-mail denne artikel