| Vælg kategori: |
Somalia: Parlamentsmedlemmer dræbt / Oprørernes bebudede offensiv under Ramadanen er begyndt
25. August 2010
”Mindst 18 mennesker, inklusive 10 somaliske lovgivere blev dræbt og snesevis af andre er blevet såret medlemmer tirsdag, da islamitiske krigere inkluderet selvmordbombere angreb et hotel, som bruges af repræsentanter for den somaliske regering efter, hvad en talsmand for regeringen sagde”, skrev det kinesiske telegrambureau, Xinhua, den 14. august.
”Vi ved, at 10 af de, der er erklæret døde indtil nu, er medlemmer af parlamentet efter at antifredselementer angreb hotel Muna, hvor mange repræsentanter for regering bor”, sagde den ledende politiofficer Mohamud Elmi til Xinhua.
Andre kilder sætter tallet højere end denne regeringsrepræsentant.
Der synes også at være uenighed i medierne om, hvordan angrebet fandt. Nogle medier rapporterer, at der kun var tale om et par selvmordsbombere. Garowe hævder, at ”krigere fra Al Shabab stormede” hotellet. Det samme gør det amerikanske Bloomberg, der mest beskæftiger sig med nyheder for finansverden.
Hotel Muna ligger i et af de tættest bevogtede områder i Mogadishu meget tæt på præsidentpaladset. For at nå frem til hotellet havde angriberne derfor klædt sig i regeringsuniformer.
Fordømmelser af Al Shababs angreb på parlamentarikere har siden formelig regnet ned over Al Shabab fra regeringen og fra USA, EU, AU, FN og andre.
Men måske burde man tænke på, at takket være den udemokratiske forfatning, der lægger al magt i hænderne på de traditionelle ledere af de somaliske klaner, består det somaliske parlament mest af krigsherrer. Muse Sudi Yallahow, Mohamed Dhere, Osman Ato, Qyanara m.fl., som befolkningen rejste sig imod under den folkelige opstand i Mogadishu i foråret 2006, som bragte Unionen af Islamiske Domstole til magten, er alle medlemmer af det somaliske parlament.
Hvad disse ”parlamentarikere” har begået af grusomheder mod en værgeløs befolkning, vil trodse enhver beskrivelse.
Men hvorom alting er, så er medierne enige om, at dette angreb tæt på præsidentpaladset viser, hvor sårbar regeringen er.
Angrebet fandt sted samtidigt med, at AU havde annonceret ankomsten af nye ugandiske tropper til forstærkning af AMISOM.
Regeringen blev så opmuntret af denne meddelelse, at den lod en talsmand meddele, at alle dens tropper var parate til at befri det sydlige Somalia for de islamitiske ekstremister inden Eid-festen, som afslutter Ramadanen!
IRIN: ligene flyder i gaderne
Angrebet er også led i en større offensiv, som startede den 23. august, da Al Shabab erklærede en afgørende krig mod regeringen og AMISOM, og hvor Al Shabab og Hizbul Islam gik til angreb på baser for regeringen og AMISOM i de områder, de stadigt kontrollerer.
Angrebene har været særdeles heftige. Tallet af dræbte varierer. Xinhua sætter antallet til 50, mens . Garowe Online mener, at 40 er dræbt.
I sin rapportering af målene for angrebene nævner det, der normalt betegnes som FN’s nyhedsbureau, IRIN, først og fremmest AMISOM. Og selvom man ikke direkte nævner det, så svarer AMISOM med at bombe civile områder – først og fremmest det store Bakara marked.
IRIN citerer en handlende på markedet for at sige:
”Siden kl. 3 i går eftermiddags har der ikke været nogen pause i bombardementerne. Mens jeg taler med jer, er der landet to granater tæt på.
Vi fik ingen advarsler. De begyndte bare at bombardere, mens markedet var fuld af mennesker, der købte ind til om aftenen, når der er pause i Ramadanen”.
”I mange områder af byen er folk uden adgang til deres hjem eller til forretningerne”, skrev IRIN.
”Der er mennesker, der er blevet fanget, hvor de var i går”, sagde en lokal journalist.
”Det er ekstremt farligt at gå ud eller blive indendørs. Det føles som om hele byen er sat i brand. Folk er virkelig fanget”.
”Ali Musse, som driver byens ambulanceservice, fortalte IRIN, at hans hold havde samlet 34 lig op, og at mere end 131 sårede var samlet op fra forskellige gader.
”Der er områder, vi ikke kan nå ud til, så jeg er sikker på, at antallet vil stige, når vi kan nå ud til alle dele”, sagde han”.
Kampene fortsætter
Den 25. august meddelte nyhedsbureauerne, at kampene fortsætter med uformindsket styrke.
AFP skriver, at begge sider erklærer, at de har overtaget.
”De intense kampe fortsatte her til morgen, og regeringens tropper avancerer mod fjendens linjer. De (fjenden) har mistet mange krigere”, fortalte oberst Mohamed Adan, en somalisk sikkerhedsofficer til AFP.
Men AFP citerer også, hvad ”rebeller fra den Al Qaeda-inspirerede Al Shabab bevægelse” siger:
”Vores krigere fortsatte fremrykningen denne morgen, og der opstod kampe ved adskillige defensive positioner, som indtages af den vantro regering og de invaderende kristne styrker, som hjælper dem”, sagde Sheik Abdiazia Abu Muscab, som er den militære leder af Al Shabab.
”Takket være Allah har vi dræbt mange soldater og mujahedinerne har nu fuld kontrol med deres sidste befæstninger.
Den vantro regering og dens kristne herrer kontrollerede kun en af fire hovedveje i Mogadishu og med assistance fra Allah, har vores krigere afskåret denne vej i dag, så fjenden ikke kan bevæge sig imellem sine positioner”.
Voksende kritik
”Tilstedeværelsen af fremmede tropper i Somalia giver de somaliske militante, som er forbundet med Al Qaeda, et mandat til den slags ødelæggende angreb, Mogadishu er har været vidne til i tirsdags.”
Sådan skrev Reuters den 25, august og det fortsatte:
”Sådan siger kritikere af den Afrikanske Unions fredsbevarere, som argumenterer for, at verden skal holde op med at engagere sig med en nation, hvis klaner ofte slutter sig sammen mod fremmede.
En tilbagetrækning vil berøve det Al Qaeda-inspirerede Al Shabab en fremmed fjende, som tjener til at øge rekrutteringen til gruppen og til finansiel støtte derhjemme og fra store dele af den somaliske diaspora.
I bølgen efter tilbagetrækningen vil den islamitiske grupper snart være ødelagt af rivaliserende klaner….
”Kritikerne argumenterer med, at den vestligt og AU støttede Somaliske Føderale Regering (TFG), som de fremmede tropper er der for at beskytte, simpelthen ikke er støtten værdig. TFG ses i vide kredse som korrupt, inkompetent og uden nogen folkelig legalitet og opbakning”.
Under den sidste offensiv nåede oprørerne frem til at indtage positioner 300 meter fra præsidentpaladset, skrev Bloomberg den 24. august. Bloomberg mener også, at offensiven tager sigte på at erobre de sidste rester af Mogadishu.
Det kan Bloomberg have ret i, men om det vil lykkes i denne omgang, kan kun tiden vise.

Lederen af Labour Education Foundation i Pakistan vil besøge Danmark Pakistan: Nægt at betale udlandsgælden!


