/
Vælg kategori:

Pakistan: Nægt at betale udlandsgælden!

26. August 2010

”Tre prominente og progressive organisationer har opfordret regeringen, der ledes af Pakistans Folkeparti, til af nægte at betale gælden til udlandet, der beløber sig til 54 milliarder dollars med et årligt afdrag på 3 milliarder og bruge dette beløb til at hjælpe og rehabilitere landets 20 millioner ofre for oversvømmelserne” skrev Daily Times, der præsenterer sig selv som ”den ledende nyhedskilde i Pakistan”, den 15. august.

”Under Labour Relief Campaigns paraply talte repræsentanter for Kampagnen for at ophæve Gælden for Tredje-landene, Labour Party Pakistan og den Nationale Sammenslutning af Fagbevægelser, repræsenteret henholdsvis Abdul Khalid Shah, Farooq Tariq og Niaz Ahmad, til en pressemøde i Lahores presseklub i fredag, hvor de også lagde pres på de internationale finansieringsinstitutter og donorer, så de sletter Pakistans gæld”.

Abdul Shah sagde, at der var muligheder i den internationale lovgivning, hvis man hen holdt sig til ”Nødvendighedserklæringen”, der kan tages i anvendelse, når et lands overlevelse står på spil, og når det bliver umulig at tilbagebetale gælden. Oversvømmelserne har lagt store dele af den pakistanske infrastruktur i ruiner.

”Farooq Tariq fra Arbejderpartiet annoncerede en kampagne med det formål at lægge pres på regeringen for at få den til at nægte at betale gælden. Han sagde, at kampagnen ville holde møder, marcher, seminarer og andre kampagnerr”, sluttede Daily Times.

For den almindelige befolkning er den store gæld et stort problem. Den internationale valutafond gennemtvang for nylig, at regeringen afskaffede de fleste statssubsidier til befolkningens daglige fornødenheder, hvilket medførte en tidobling af inflationen.

Labour Party Pakistan har peget på andre alternativer. Man har krævet en nedsættelse af de enorme udgifter til militæret, krævet et stop for udgifterne til at udvikle atomvåben og raketter. Man har deltaget i fredsarbejdet.

Den 19. februar 2007 var den 73-årige Asha Amin og hendes barnebarn på 23 år blandt de mere end 70 dræbte, da fundamentalister sprængte vogne fra Shamjhaiti Expres (Fredsekspressen), der kørte hver dag imellem Indien og Pakistan, i luften.

Talspersonen Farooq Tariq for Labour Party Pakistan (LPP) beskrev Asha på følgende måde:

”Asha, der var jordemoder, blev valgt til byrådet i Shahdrai i 2001 med det højeste stemmetal blandt de kvindelige kandidater, og samme år blev hun medlem af LPP. Hun deltog i utallige demonstrationer, opbyggede Women Workers Help Line, udbredte LPP’s og Labour Education Foundations netværker og indrettede et undervisningscenter i sit hjem. Hun var sele elev på analfabetskolen, fordi hun sagde, at det aldrig var for sent at lære”.

Demonstration mod atomvåben:

E-mail denne artikel