| Vælg kategori: |
Somalia: Kampene i Mogadishu fortsætter
3. September 2010
Den 29. august kunne man på DR1’s tekst tv læse, at fire fredsbevarere var blevet dræbt, da en morter ramte præsidentpaladset i Mogadishu. Over for andre nyhedsmedier fortalte talsmanden for den Afrikanske Unions Mission til Somalia (AMISOM), at yderligere otte soldater fra AMISOM var blevet såret.
Nu er major Barigye Ba-Hoku, som talsmanden hedder, ikke kendt for at være det bedste sandhedsvidne, man kan forestille sig, men i hvert fald måtte han indrømme de nævnte tab.
Med synlig henblik på at berolige offentligheden i Uganda, som mistede de fire soldater, sagde talsmanden senere til det regeringskontrollerede blad, New Vision, at ”Al Qaeda gruppen Al Shabab” også tidligere havde truet med at tilintetgøre regeringen og AMISOM i kampe under Ramadanen, men at AMISOM havde tilbagevist alle tidligere angreb, at Al Shabab befandt sig tre til fire kilomenter fra præsidentpaladset, og at det var en ren tilfældighed, at man ramte den.
Andre sætter afstanden til omkring 300 meter!.
Nye soldater fra Uganda og fra Etiopien?
Ugandas præsident, som ikke står i risiko for selv at miste livet, har meddelt, at Uganda er parat til at sende yderligere 10.000 soldater. Men først skal betalingen være i orden, og det er de hårdramte skatteydere i USA, der i givet fald også kan forvente at skulle betale denne regning for den terrorkrig, som blev indledt af den forrige administration, men som det ser stærkt ud til vil fortsætte under Obama, som ellers vandt valget med støtte fra de mange i USA, der var trætte af krigene i Irak og i Afghanistan.
Hvis det kan være en trøst for de amerikanske skatteydere, at de nu måske skal betale for yderligere 10.000 ugandiske soldater – den ugandiske hær er vidt berygtet for sin korruption, hvor de ledende generaler stikker de fleste af pengene, den modtager fra staten og udlandet i egne lommer og endog har opereret med den såkaldt spøgelsesdivision, som ikke eksisterede – så er de amerikanske skatteydere ikke de eneste, der skal betale for det politiske og militære eventyr i Somalia.
Det skal de europæiske skatteydere nemlig også.
EU’s ”udenrigsminister” Catherine Ashton meddelte den 1. september fra Addis Ababa, at EU vil betale yderligere 47 millioner euro til den Afrikanske Union, som skal bruges til støtte for AMISOM. Dermed er jeres og min samlede bidrag til den ”fredsbevarende” indsats i Somalia nået op på 142 millioner euro.
Problemet er bare, at når man bevilger penge til den afrikanske union, så forsvinder langt de fleste af dem i den omfattende korruption, hvor AU’s ledere og embedsmænd synes at have mere travlt med at fylde deres egne lommer end i egentligt arbejde for unionen. Det samme gælder de nye millioner, som måske bliver sendt til Uganda. Soldaterne i AMISOM før sjældent løn, og undertiden bliver de fejlernæret. Det svarer nøjagtigt til den situation, den somaliske regerings soldater er bragt i.
Appel fra Sheik Sharif Ahmed
Den hårdt trængte regering og præsident Sheik Sharif Ahmed har udsendt endnu en hasteappel om støtte til regeringen mod Al Qaeda, som han hævdede, havde mere end 2000 aktivister fra andre lande i Somalia. Man kunne forstå på appellen, at det var ligegyldigt, hvor tropperne kom fra. De måtte altså også gerne komme fra Etiopien.
De allerfleste læserbrevsskribenter på Hiiraan Online giver udtryk for stor forargelse over, at en somalisk regering, som ikke har nogen støtte i befolkningen, har sendt bud efter endnu flere udenlandske tropper, måske tilmed etiopiske, for at forsvare sig selv mod sit eget folk.
Måske er det denne appel, der ligger bag det faktum, som adskillige nyhedsbureauer fortæller om, at et stort antal etiopiske tropper er skredet over grænsen flere steder i Somalia med kurs mod Mogadishu.
Men der kan lige så godt være en anden forklaring, nemlig at den etiopiske diktator Meles Zenawi har lovet om nødvendigt at redde AMISOM ud af Mogadishu, skiver flere nyhedsbureauer også. Meles ved, hvad han taler om. Også han måtte beskæmmet trække sig ud af Somalia.
Nye angreb
I en dags tid har det været muligt for befolkningen at foretage indkøb på bl.a. Bakara marked, der i udpræget grad mangler friske forsyninger, fordi oprørerne var trængt frem til den sidste farbare vej, der forbinder markedet med havnen og som samtidigt forbinder præsidentpaladset med lufthavnen, men den 30. august fortsatte oprørerne deres angreb. Udover at beboede området herunder Bakara igen udsættes for bombardementer, har det ikke været muligt at fremskaffe flere nyheder om genoptagelsen af offensiven.
Men at oprørerne nu betjener sig af mere sofistikerede våben end tidligere, synes at fremgå af billedet på forsiden.
Artikel i Washington Post
Når man står over for at skulle foretage investeringer eller er en ret fremtrædende politiker, ønsker man oplysninger, man kan stole mere på end artikler i nyhedsmedier som Associated Press og Reuters m.m. Det er derfor er gammelkendt faktum, at man har mere grund til at stole på artikler, der fremkommer i Financial Times, New York Times og Washington Post, end på artikler, der er beregnet for almindelige dødelige.
Washington Post har fået ansat en korrespondent i Mogadishu, som bringer ret troværdige og afbalancerede nyheder.
En sådan artikel blev bragt den 28. august. Den indeholder bl.a. følgende:
”Vi bliver svagere og svagere hver eneste dag”, klagede oberst Ahmed Mohammed, en kraftig kommandant, der var klædt i en kamuflage uniform.”
”Mange af soldaterne har kun modtaget en måneds løn i otte måneder. For dette vil de ikke risikere deres liv”, fortsatte Washington Post.
”Når man spørger soldaterne, hvorfor de ikke kæmper, svarer de: ”Vi har ingen kugler, vi får ingen løn”, sagde Said Yusuf Abdullah på 22, somflygtede fra sit hjem og søgte et sted, han kunne sove om natten. ”Jeg bebrejder dem ikke”.
Oberst Mohamed sagde, at det internationale samfund burde gøre mere for at hjælpe regeringen. Hans soldater, sagde han, manglede ammunition og våben.”
(Hele Washington Posts velskrevne artikel kan findes på den engelsksprogede sektion under:
Somalia: Rebels close the last strategic road in Mogadishu)
Kampen om Muka al-Mukarama Alleen
De nye kampe i Mogadishu drejer sig formentlig igen om kontrollen med den vigtige Muka al-Mukarama Alle, som forbinder de resterende områder regeringen og AMISOM stadig har kontrol over, herunder præsidentpaladset, havnen og lufthavnen, men som også passerer tæt på Bakara marked, der i lang tid har været en højborg for oprørerne.
”Denne alle er hellig. Hvis vi mister kontrollen med den, vil Al Shabab drive os ud i havet”, som en repræsentant for regeringen sagde til Washington Post.
Afgørende kampe?
New York Times skrev fra Kenya den 1. september, at den mente, at regeringssiden havde erobret nogle områder ved den vigtige vej tilbage fra oprørerne. Grunden var, skrev bladet, at AMISOM’s tropper, der var betydeligt bedre udrustede end regeringens soldater, nu kæmpede i forreste linje.
Det er sikkert rigtigt, men måske også forklaringen på, at oprørerne har trukket sig tilbage fra nogle af deres stillinger. De anvender en guerillataktik, og stiller sig ikke ligefrem op foran AMISOM’s svære våben og tanks, men trækker sig strategisk tilbage. I Washington Post’s artikel, skrev man også:
”De – AMISOM – kender ikke gaderne, og de kæmper fra deres køretøjer”, sagde Hussein Gimali, en embedsmand, der bor tæt ved gadekrydset (formentlig der, hvor Muka al-Mukarama Alleen slår en stor bue ved Bakara marked). ”Al Shabab vil bare vende tilbage om natten”.
Nok så væsentligt er meddelelser om, at både Al Shabab og Hizbul Islam, er i færd med at trække yderlige forstærkninger til Mogadishu fra de områder, de kontrollerer i andre områder af Somalia.
Og krigen standser tilsyneladende ikke. Den 2. september meddelte Shabelle, at nye ”heftige kampe og bombardementer er i gang.
Mange civile er fanget på Bakara marked, som for øjeblikket bombarderes af de afrikanske fredsbevarere.
Tabstallet er endnu ikke gjort op, da bombardementerne stadigt foregår”.
Om det vil lykkes oprørerne denne gang at gøre en ende på regeringen og AMISOM, kan vi ikke vide. Men troen på at man i længden kan frelse en så upopulær regering og bringe den i stand til at kontrollere hele Mogadishu og endda resten af Somalia er utrolig naiv i vores øjne.
Det synes de fleste Somalia-eksperter i de vestlige lande i øvrigt også.
Stakkels Somalia og stakkels somaliere, som stadigt må finde sig at blive mishandlet på denne måde af udenlandske magter!
