/
Vælg kategori:

Libyen: Gadaffi-tilhængere genindtager en by

24. January 2012

”Tilhængere af den afdøde libyske diktator, som fortsætter deres kamp mod det nye styre, overtog i går kontrollen over byen Bani Walid”, skrev Ritzau, baseret på en rapport fra AFP den 24. januar, og artiklen fortsatte:

”Det var en realitet efter et angreb, som kostede fem mennesker livet, mens op imod en snes blev såret, oplyser regeringskilder.

Bani Walid, der ligger 170 kilometer sydvest for hovedstaden, Tripoli, var tidligere en af Gadaffis højborge. Angrebet kommer efter et andet oprør mod det nye styre i den østlige by, Benghazi, i sidste uge”.

Bani Walid er også en højborg for Warfalla stammen, som med sine mere end 1 millioner medlemmer i sine sub-stammer og sub-sub-stammer er Libyens største. Det store flertal af Warfalla-stammen har altid været tilhængere af Gadaffi, også fordi de var en vigtig del af Den Store Jamahiriya, som var det særlige styresystem under Gadaffi.

Warfalla stammen spiller også en stor rolle i Libyens Stammeråd, som under Natos angreb lovede, at det ville være med til at ”smide Natos korsfarere ud af Libyen.

I et brev til den Afrikanske Union den 26. juli 2011, vendte især stammerne i det østlige Libyensig meget stærkt imod ”Overgangsrådet i Benghazi, som ikke er nomineret af nogen eller valgt af stammerepræsentanter, men snarere er blevet os påtvunget af Nato”.

Under et nyligt møde med den palæstinensiske aktivist og journalist Franklin Lamb forklarede en Gadaffi-loyalist:

”Vi ved hvilke stammer, der samarbejdede med Nato og solgte deres fødselsrettigheder. Nogle gjorde det samme over for italienerne og i årene, hvor de solgte olierettigheder til udenlandske olieselskaber. Vi vil kæmpe for at finde en vej fremad for det libyske folk. Idet vi ved, at fejltagelser også blev begået af Gadaffi-regimet, ved vi også, at Gadaffi-regimet støttes fra 90 procent i Warfalla-stammen og tæt ved 60 procent i Tripoli”.

E-mail denne artikel