/

Nyt om skolerne i Kashmir

18. August 2008

STS har haft besøg af Khalid Mahmood fra Labour Education Foundation og gennemførte en række vigtige arrangementer sammen med ham. Vi talte også om skolerne i Kashmir.

Umiddelbart efter besøget modtog vi en ny rapport og en serie nye billeder fra skolerne, som vi vil vise nogle af her.

Af rapporten fremgår, at undervisningen bliver varetaget af meget kvalificerede lærere. Den foregår mest på engelsk, og otte af de ældste elever blev efter endt eksamen optaget på en sundhedsskole.

STS har nu også afsendt penge til dækning af udgifterne for perioden 15. maj og frem til 15. oktober 2008.

Jamal Bakhteyar, som er medlem af bestyrelsen for Københavns Lærerforening, og som har familie i Pakistan, har tilbragt noget af sin ferie i dette land.

Han har bl.a. aflagt besøg på de to skoler, og har taget en del billeder samt lavet en videofilm, som vi håber, vi kan anbringe på Internettet.

Indsamlingen til skolerne fortsætter.

Giv et bidrag!

Konto: 8401 33 70 568

Ring til:

46 37 44 94, e-mail: sts@intsol.dk eller brug kontaktknappen.

E-mail denne artikel