Indsamling til efterladte i Pakistan har passeret 4000 kr
9. February 2010
Som meddelt ved et opslag den 18. december 2009 har fire ledere af Labour Education Foundation (LEF) mistet livet i en trafikulykke.
Tre af de dræbte var fuldtidsarbejdere i LEF og var kendte faglige aktivister, oplyser lederen af LEF, Khalid Mahmood. Rafiq Balush var præsident for den Nationale Fagforeningssammenslutning. Chaufføren var en ubeskæftiget faglig aktivist, der arbejdede for LEF, fortalte lederen af LEF, Khalid Mahmood.
De dræbte var på vej tilbage til fra et møde i Baluchistan, hvor de havde drøftet organiseringen af hjemmearbejdende kvinder.
Da de dræbte efterlader sig børn og andre pårørende, der nu får store problemer med at klare sig fremover, er LEF i gang med at oprette et fond til de efterladtes familier.
Til fordel for dette fond er STS gået i gang med en indsamling. Vi har til dette formål oprettet en særlig konto i Merkur Andelskasse.
Kontonummeret er 8401 33 70 253.
Bestyrelsen for STS har indsamlet godt 1800 kr. fra sine medlemmer. Fra anden side har vi modtaget 2250 kr., hvilket nu betyder, der er samlet godt 4000 kr. ind – foreløbig.
Vi opfordrer læsere af hjemmesiden til også at bidrage.

VIDEO OM FIKR-E-NOA COMMUNITY SCHOOL STS Somalia begynder så småt at stabilisere sig økonomisk


