Liberalisten Putin

Børsen i Moskva:

”Den største skade mod russisk økonomi kommer ikke på grund af sanktioner eller på USA’s angreb på rublen. Den største skade kommer fra Ruslands neoliberale økonomer”.

Sådan skrev den tidligere vicedirektør i det amerikanske finansministerium, Paul Craig Roberts.

Andre er af samme mening.

I en omtale af sagen skrev The Saker:

”Det virkelige problem er manglen på tillid til den russiske centralbank og til Kreml. Således kan nøglefaktoren i til rublens fald, føres tilbage til mistillid til de russiske autoriteter.

Denne mistillid er fuldt fortjent. Lederen af Centralbanken er en berygtet femte kolonne person, som Putin har undladt at fyre, arrestere eller på anden måde fjerne fra sine positioner.

Personligt bliver Putin heller ikke troet, i det mindste ikke hvad angår økonomiske forhold.”

Kritik af Putin

Dmitri Orlov er en anden kendt russer i USA. Han skriver sådan:

“Nogle mennesker er begyndt højlydt at kritisere Putin for hans uvirksomhed. Men hvad kan han gøre? Ideologisk set er han et menneske, der forsøger at samle al magt hos staten, og han har gjort et pænt job med at genskabe den russiske selvstændighed, med at kradse naturressourcerne ud af fremmede hænder og begrænse den udenlandske manipulation med russisk politik.

Men økonomisk set er han også liberalist. Han tror på markedsmekanismerne og den frie bevægelse for kapitalen. Han kan ikke gå efter bankerne på grund af ideologi alene, for hvilken forskel er der? Og derfor og igen er han tålmodig. Han lader bankerne brænde den gamle ”trærubel” ned til grunden og deres karriereudsigter ligeledes i løbet af processen. Og så vil han træde ind og løse det påfølgende politiske problem, ikke som et politisk problem, men snarere som et finansielt problem”.

Liberal er synonymt med tyv

Mikhail Khazin er en af Ruslands mest kendte økonomer.

I marts 1997 blev Khazin udnævnt til vicechef for Det Økonomiske Direktorat i Præsidentens Administration. I juni 1998 blev han afskediget fra offentlig tjeneste, fordi han havde kritiseret korruptionen.

Khazin var uden arbejde i to år, og i de næste ti år fik han ingen tilladelse til at forlade russisk territorium.

Khazin har kommenteret læserspørgsmål på The Saker.

Som svar på et spørgsmål om hvor længe den nuværende kurs kunne fortsætte, og hvem der støttede den, skrev Khazin:

”Først af alt kontrollerer disse mennesker (”liberale”) en betragtelig del af Ruslands ejendom. De er under beskyttelse af USA, og for det tredje og set ud fra den politiske elites synspunkt, har de påtaget sig at løse vigtige opgaver, såsom at lave en aftale med verdens finansielle system, om investeringer og økonomisk vækst.

I dag er det klart, at der ikke er nogen økonomisk vækst. Der er ingen investeringer og USA behandler os ikke som partnere. Det betyder at disse ”liberale” har mistet deres politiske støtte, og at de vil blive tvunget ud at den politiske arena. Spørgsmålet er: hvor hurtig vil denne proces blive?

Hvad angår USA, har de allerede forstået, at de gjorde noget forkert. Problemet er, at Ruslands ”liberale” hold dukkede frem af privatiseringen, som var et enormt tyveri. I dagens Rusland er ordet ”liberal” synonymt med ”tyv”.

En alvorlig fejltagelse

Derfor begik den europæiske bank en alvorlig fejltagelse, da den dømte den russiske stat til at betale ejerne af ”Yukos” (et privatiseret olieselskab) en erstatning på 50 milliarder dollars for at have overtaget olieselskabet. Ingen i Rusland nærede tvivl om, at selskabet var stjålet. Folk fra Vesten – der havde købt det, var også fuldstændigt klare over, at det var stjålet ejendom, og at der derfor ikke nogen, der skyldte dem noget. Med andre ord: for det store flertal i den russiske offentlighed var dette et klart bevis på, af den eneste interesse Vesten har i sine relationer til Rusland, er at den fjerner eller plyndrer de aktiver, som tilhører det russiske folk (regeringen).

Det vil sige, at den vestlige elite, inklusive dens legale system, med fuldt overlæg træffer beslutninger, der skal gavne ”deres egne”, selvom også disse mennesker er professionelle tyve. Dette var et hårdt slag for tilliden til USA og EU. Slaget var endnu hårdere end sanktionerne”.

Hvordan Putin reddede rublen – foreløbig

Den 19. december ramte rublen sin laveste kurs. I de følgende dage steg kursen med omkring 34 procent.

Men hvordan gik det til?

Den russiske regering intervenerede og foretog store indkøb af rubel. Indkøbene foregik ved, at regeringen brugte 15,7 milliarder dollars af sine reserver. Det betød det største fald i reserverne siden januar 2009, skrev Tyler Durdun på Sputnik den 25. december.

Men hvem tilhører Ruslands reserver i dollars egentlig?  En liberalistisk regering eller det russiske folk?

Tilliden til markedskræfterne forekommer ekstra naiv, når man tænker på, at det er de samme markedskræfter, som ligger bag det fænomen, at alle vestlige regeringer også er optaget af at hjælpe markedskræfterne ud af den dybe økonomiske krise, de har frembragt.

Det gør man ved at forsætte støtten til de private banker og finansieringsinstitutter. Pengene skaffer man ved at skære drastisk ned på de sociale udgifter – og ved at lade den almindelige befolkning betale prisen.

Der er brug for et nyt Sovjetunionen

Sådan skrev Finian Cunningham den 27. november, fordi han mente, at et nyt Sovjetunionen kunne bane vej for økonomisk planlægning i samfundsmålestok. Det kan han have ret i.

Selvom den stalinistiske økonomiske planlægning i Sovjetunionen i 1930-erne både var regoristisk og unødvendig bekosteligt for befolkningen, så er det ikke desto mindre en kendsgerning, at Sovjet ved hjælp af sine femårsplaner forvandledes fra et tilbagestående landbrugsland og til en moderne industristat, mens hele den vestlige verden var i dyb økonomisk krise.

At anvendelsen af økonomisk planlægning i samfundsmålestok ikke var så tosset endda, ses alene af den kendsgerning, at det var sovjetiske astronauter, der gik i spidsen med at udforske rummet.

I det hele taget forekommer det vigtigt at få sat markedskræfterne under folkelig kontrol.

Inden det er for sent!

Hjælp os med at sprede artiklen til andre!

Tryk på “Synes godt om” og på “Del” for at anbringe den på din egen Facebook, hvis du har en sådan. 

 

Du kan også kopiere sidens e-mail-adresse og sende den videre til andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.