Militserne fra Højre Sektor udfordrer den ukrainske regering

I den seneste tid er der trukket op til konfrontationer mellem den nynazistiske bevægelse Højre Sektor og den ukrainske regering.

Det var Højre Sektor, som var de drivende i det kup, der blev foranstaltet mod Viktor Janukovitj’s regering den 23. februar 2014. Selvom Janukovitj er oligark, var hans regering dog lovligt valgt.

At der var tale om et kup blev klart, da Ukraines præsident, Petro Poroshenko, i juni anmodede højesteret om at erklære, at hans forgænger blev styrtet ved et kup og ikke ved en demokratisk og forfatningsgyldig proces.

Den 13. juli indledte Højre Sektor, hvad de kaldte en permanent protest uden for præsidentens embedsbolig i Kiev. De godt 100 protesterende, de fleste bar masker,  krævede, at indenrigsminister, Arsen Avakov, trådte tilbage.

Fra demonstrationen i Kiev:

 

Konfrontationer i Mukatjevo

”I weekenden, skrev den danske afdeling af Sputnik, ”dukkede der endnu et brændpunkt op i Ukraine, nemlig byen Mukatjevo i Zakarpatska Oblast i den vestlige del af landet. Der kom folk fra Højre Sektor i væbnet konflikt med politiet.

Begivenhederne i Zakarpatska Oblast betyder en kraftig ændring af den politiske situation i Ukraine, mener Tamara Guzenkova fra Ruslands Institut for Strategisk Forskning.

Der er en ny realitet i den politiske situation i Ukraine. Og denne realitet hænger sammen med, at den konfrontation mellem myndighederne og de radikale grupper, der har været der længe, men som der ikke er blevet talt højt om, nu er gået ind i en alvorlig fase. Mukatjevo er det første symptom, der vidner om, at sådanne situationer vil kunne opstå hvor som helst i Ukraine, sagde Tamara Guzenkova i en direkte udsendelse på radio Sputnik.”

Beskrivelse af kampen

RT skrev den 13. juli:

”Ifølge de ukrainske autoriteter blev to krigere fra Højre Sektor dræbt under konfrontationen, en civil blev dræbt og 10 mennesker blev såret herunder politibetjente. Under kampene så man AK-47-geværer og tunge maskingeværer samt svære granatudløsere blive anvendt. To dusin svært bevæbnede krigere fra Højre Sektor, søgte ly i de omliggende skove i udkanten af Mukatjevo. Indtil videre har de nægtet at nedlægge deres våben.

De sagde, at de afventede direkte ordre fra Højre Sektors leder, Dmitry Yarosh, som i stedet har kastet skylden på autoriteterne og opfordret aktivisterne til at ”fortsætte deres protester, indtil de skyldige i tragedien var blevet arresteret”.

To afdelinger af Højre Sektors tropper overgav sig efter at have lidt svære tab.

Det lykkedes for to andre af de radikale grupper at slippe ud af omringningen efter, de havde brugt et barn som gidsel.”

Poroshenko kræver afvæbning

”Den 13. juli gav den ukrainske præsident, Petro Poroshenko, ordre til at afvæbne alle væbnede grupper i landet”, skrev RT samme dag.

RT skrev, at det skete som følge af begivenhederne i Mukatjevo.

”Ingen politisk styrke bør have væbnede celler, og ingen vil få tilladelse til det”, sagde Poroshenko under et møde i Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd (NSDC).”

NSDC kontrollerer alle den ukrainske regerings væbnede styrker.

Efter kuppet i februar 2014 blev lederen af Svoboda (”Frihed”), Andrej Parubiy, som i 1994 var medgrundlægger af Ukraines Nationalsocialistiske Parti, udnævnt til leder af dette vigtige råd.

Men denne post har han ikke længere.

Højre Sektor mobiliserer

Højre Sektor har truet med at sende 19 bataljoner af sine krigere til Kiev for at lægge pres på regeringen.

Forsvarsministeren i Folkerepublikken Donets har rapporteret, at to bataljoner fra Højre Sektor har forladt fronten ved Donetsk og de er ganske givet på vej til Kiev.

Men som Guzenkova også siger i radioudsendelsen fra Sputnik:

”Det er ikke lykkedes bevægelsens leder Dmitrij Jarosj at komme til at fremstå som en inkarnation af magten; derfor søger han nu at rette op på sit blakkede image og igen “svinge sig op på hesten”.

Andre problemer for regeringen

”En ukrainsktank bataljon har begået mytteri” skrev RT den 13. juli.

”Den siger, den har fået nok af de af lemlæster, der finder sted i de væbnede styrker, og at de snart ville høre op med at tage imod ordrer fra deres kommandanter”.

Det har de så sendt en video til præsidenten om.

De sagde, at deres etårs kontrakt var forbi, og at de nu ønskede at komme tilbage til deres familier.

”Vi har givet alt, hvad vi kunne, vi er forblevet i live, og nu ønsker vi at komme hjem til vores koner og børn, som en soldat sagde på videoen”.

Regeringens dilemma

Ovenstående beretninger lyder lidt for godt til at være sande.

Det er de måske heller ikke helt.

Guzenkova siger nemlig også i Sputnik radio, at Højre Sektor og andre nynazister har fået anbragt regeringen i en klemme.

På den ene side har man brug for dem, hvis man skal gennemføre sine planer om at kvæle oprørerne i øst.

Men hvis man vil forhindre, at de tager magten udenom regeringen, må man gøre op med dem.

Hvad svaret på dette problem bliver i sidste ende, ved vi endnu ikke.

Det er nok også klogt at tage USA med i betragtning.

USA’s politik over for Ukraine må betegnes som usikker.

På den ene side er man nødt til at støtte den nye aftale fra Minsk. Tass kunne den 16. juli fortælle, at den amerikanske viceudenrigsminister, Victoria Nuland, har presset præsidenten til at fremlægge et lovforslag om større selvstyre til folkerepublikkerne i øst.

Dette er nemlig en del af Minsk-aftalen.

På den anden side forsøger USA også at overvinde modstanden mod regeringen, der kommer fra de samme folkerepublikker,

Her kan man se en video, som handler om sammenstødene med Højre Sektor:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.