Møder mellem Rusland og USA om løsning af krisen i Syrien

 

”Torsdag meddelte det russiske udenrigsministerium, at møder mellem Rusland og USA ville finde på udsendelsesniveau om en løsning på krisen i Syrien”, skrev SANA fra Moskva den 28. august.

SANA fortsatte:

“Maria Zakharova, der er talsperson for det russiske udenrigsministerium, sagde, at den særlige repræsentant for den russiske præsident, viceudenrigsminister Michael Bogdanov fredag vil mødes med den amerikanske regerings særlige udsending for syriske forhold, Michael Ratney, som for tiden er i Moskva.

Hun fastslog, at den syriske hær bar hovedbyrden i at bekæmpe de internationale terrorister og ekstremister og tilføjede:

”Selvom den USA’s ledede koalition gennemfører luftangreb, er den ikke i stand til at gøre op med terroristerne”.

Zakharova gav udtryk for sit lands fordømmelse af de forbrydelser Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS) begik mod indbyggerne i Syrien. Hun gentog, at udviklingen bekræftede den russiske præsidents initiativ om at danne en bred front for at bekæmpe terrorister og med deltagelse af den syriske og irakiske hær.”

Michael Ratney er født i en amerikansk jødisk indvandrerfamilie. Han var meget begejstret for Israel i sin ungdom, fortalte han for nylig til Paul Jay fra The Real News. Men efter at have besøgt Israel og Vestbredden adskillige gange, havde han fået en mere nuanceret mening.

Ratney og Abbas:

Michael Ratneys kontor trækker i land

Senere kom der en forklaring om mødet fra Michael Ratneys kontor.

Den lød:

”USA’s særlige udsending til Syrien, Michael Ratney, besøgte Moskva i dag den 28. august for at holde konsultationer med repræsentanter for Rusland om den igangværende konflikt i Syrien. Møderne var en del af konsultationer mellem den amerikanske udenrigsminister Kerrys nylige diskussioner med den russiske udenrigsminister Lavrov i Doha og Kuala Lumpur såvel som løbende anstrengelser for at skabe større enighed i synspunkter både mellem fremmede regeringer og mellem syrerne selv om en politisk overgang og et nederlag for ekstremismen.

De Forenede Stater forbliver stærkt forpligtede til at opnå en ægte og forhandlet overgang væk fra Bashar al-Assad, som bringer en ende på volden, og fører til opfyldelse af syrernes aspirationer for frihed og retfærdighed. De Forenede Stater støtter det syriske folks aspirationer om et demokratisk, et inklusivt og et forenet Syrien. Bashar al-Assads regime har med vold undertrykt, hvad der begyndte som en fredelig protestbevægelse i 2011. Gennem sin brutale vold har Assad mistet al legitimitet og han må gå af som led i en ægte politisk overgang”.

Efter at have affyret denne svada forsikrer den særlige udsendings kontor, at USA forsat vil lede kampen imod IS både i Syrien og i Irak.

De eneste, der ikke bliver spurgt om deres mening, er befolkningerne både i Syrien og i Irak.

Der er ingen kommentarer fra russisk side til Ratneys kontorets udlægning af samtalerne i Moskva. Men de passer dårligt sammen med, hvad USA’s egne allierede som Jordan og Saudi-Arabien giver udtryk for.

Og de ændrer intet i Ruslands politik over for Syrien.

Den 1. september holdt den russiske udenrigsminister igen møde med en repræsentanter for oppositionen, som opholder sig i Moskva, og som er indstillet på forhandlinger med den syriske regering.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.