Nedskydningen af MH17

Den 17. juli 2014 omkom i alt 295 mennesker, da det malaysiske passagerfly, MH17, blev skudt ned ved Donetsk i Ukraine.

Som noget helt usædvanligt er der ikke kommet nogen endelig rapport fra dem, der har undersøgt hændelsen.

Nedskydningen fandt sted i et område, der beherskes af Folkerepublikken Donetsk. Derfor var det også militssoldater fra folkerepublikken, som fik den utaknemmeligt opgave at foretage den første oprydning blandt rester af lig – heraf mange børn. I første omgang blev ligene samlet i kølevogne i tog.

Kort tid efter hændelsen blev flyets sorte bokse overgivet flyets ejer: Malaysias Luftfartsselskab.

Men da 196 af passagererne var hollandske statsborgere, ankom der nogen tid efter et undersøgelseshold fra Holland til nedstyrtningsstedet, som på det tidspunkt stadig var omgivet af kampe mellem folkerepublikkens militser og regeringsstyrker. De sorte bokse blev givet videre til den hollandske undersøgelseskommission.

Politik i sagen

Fra det øjeblik begyndte der at gå politik i sagen.Der blev nedsat et internationalt undersøgelsesudvalg. Udvalget bestod af tre lande fra NATO: Holland, Belgien og Australien. Og selvom Ukraine ikke havde mistet nogen, blev den nazi-infiltrerede ukrainske regering også medlem af udvalget.

I lang tid var det Andrej Lysenko, man hørte udtale på Ukraines vegne. Lysenko var nemlig talsmand for Ukraines Sikkerhedsudvalg. Lysenko er også medlem af Svoboda (”Frihed”), som tidligere hed Ukraines Nationalsocialistiske Parti.

Et billede af en bedrøvet militssoldat, som rækker en bamse i vejret, blev beskrevet som et billede af en jublende terrorist.

Det spanske luftfartsselskab i Kiev fulgte flyet og udsendte en række rapporter via Twitter. Rapporterne indeholdt meddelelser om, at ukrainske jagerfly var set i nærheden af flyet. Men Twitter-meddelserne holdt pludseligt op.

BBC beskrev også de ukrainske jagerfly. Men senere forsvandt beskrivelsen.

Øjenvidner omkring nedstyrtningsstedet har set det samme. Og Rusland, der har et glimrende radarsystem, der også dækker dette område har betvivlet den officielle udlægning. Russerne påstår også, at flyet, som skulle gå uden om det krigshærgede område, af ukrainske jagerfly faktisk blev tvunget til at ændre kurs, så det netop kom ind over dette område.

Først hævdede man, at passagerflyet var blevet skudt ned af et missil, der kom fra Rusland. Denne forklaring blev ændret til, at Rusland har stillet missiler til rådighed for folkerepublikken Donetsk, som så har skudt flyet ned.

Ingen synes at have stillet sig det fornuftige spørgsmål, hvad folkerepublikken kan få ud af at skyde et civilt fly ned.

Men det omvendte spørgsmål bliver heller ikke stillet.

Hvem har mest interesse i at fremstille militserne i Folkerepublikken Donetsk som afskyelige barbarer, der endog dræber børn?

Malaysia kræver en forklaring

Oprindeligt var Malaysia, som ejede flyet, ikke med i det internationale undersøgelsesudvalg. Det blev det dog den 5. november 2014. Men nu kræver Malaysia også en afslutning på den etårige gamle sag. Og det har presset FN til at optage sagen.

Et forslag om at lave en foreløbig rapport, der blev stillet i FN’s Sikkerhedsråd, nedlagde Rusland veto imod.

Rapporten blev dog lækket. Og ifølge den var der overhovedet ingen tvivl. De russiske separatister var ansvarlige for nedskydningen og bag dem stod Rusland.

Men lad os dog vente med at sætte vognen foran hesten, sagde den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, den 18. juli ifølge TASS.

”Undersøgelsen er ikke afsluttet endnu”, sagde Lavrov, som mente, man skulle vente, indtil den var færdig.

Dele af ovenstående artikel vil blive en del at det nye trykte nummer af INTERSOL (nr. 126), som er i færd med at blive lavet. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.