Obamas formål med krigen

Hvis Obama virkelig ønskede at bekæmpe Islamisk Stat, var det bedste han kunne gøre at hjælpe de syriske styrker i kampen imod den, eller for den sags skyld: at hjælpe den irakiske stat.

Men det er slet ikke kampen mod IS, der er hovedsagen for Obama. Det er derimod kampen mod den syriske regering.

Hvad Irak angår, har den amerikanskanførte koalition tværtimod udskrevet en regning til Iraks regering på 260 millioner dollars på trods af, at dens bombardementer af IS ikke har den helt store virkning, fortalte det libanesiske nyhedsbureau, Alakhbar, den 21. oktober.

Syrien

Og hvad angår Syrien, så fortsætter de syriske styrker deres angreb på IS uden hensyn til bombardementerne. Som sædvanligt omringer man først jihadisterne for at afskære dem fra forsyninger udefra. Dernæst prøver man at forhandle med dem i lyset af en lov om amnesti til alle, som nedlægger deres våben og lover, at de aldrig mere vil gribe til våben mod regeringen.

Tusinder af jihadister er på denne måde blevet afvæbnet, og de optræder nu som fredelige borgere. Men i mange tilfælde er det også sket, at de i lyset af de nye amerikanske trusler, har valgt at lade sig indlemme i Den Nationale Forsvarsstyrke – et hjemmeværn, der består af lokale kræfter.

Jihadisternes forsyningslinjer fra Libanon er afskåret for længst. Det samme gælder deres forsyningslinjer fra Jordan.

Hvad angår Tyrkiet, har man erobret et vigtigt knudepunkt, hvorfra man kan kontrollere trafikken fra Tyrkiet og til Syriens største by Aleppo, hvis center ligger 50 km. fra grænsen til Tyrkiet.

Og hvis ikke jihadisterne overgiver sig, bliver de nedkæmpet.

Jihadisternes valg er i stigende grad at overgive sig som her, hvor de får deres papirer undesøgt af myndighederne, som derefter lader langt de fleste slippe for fængsel: 

Eller også ender de deres dage, som manden her:

Kampene ved Kubane

I ugevis har der været kampe i og omkring Kubane mellem IS på den ene side og kurdiske nationalister på den anden.

Kubane ligger i det vestlige Syrien og tæt ved grænsen både til Tyrkiet og Irak.

Kurdernes største problem er faktisk, at den tyrkiske regering hjælper IS. Det gør den af angst for den kurdiske nationalisme, som kan brede sig ind til de kurdere, der bor i Tyrkiet.

Den officielle begrundelse for den tyrkiske regering – som dog selv nægter, at den støtter IS – er, at den er imod Det Kurdiske Arbejderpart (PPK), som er anbragt på FN’s liste over terrororganisationer.

PPK har eksisteret længe og betegner sig som et marxistisk-leninistisk parti.

Kurderne får nu angiveligt hjælp af den amerikanskanførte koalition, som bombarderer IS.

I Syrien synes USA at foretrække at bombe de syriske olieinstallationer.

Ovenstående artikel er en del af INTERSOL nr. 122, som er sendt ud til læserne.

Dette og to andre og nye numre af INTERSOL tilsendes gratis, hvis man ringer til 46 37 44 94 eller sender en mail til sts@intsol.dk

Hjælp os med at sprede artiklen til andre!

Tryk på “Synes godt om” og send den videre til din egen Facebook, hvis du har en sådan. 

Du kan også kopiere sidens e-mail-adresse og sende den videre til andre.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.