Pressemeddelelse på vegne af Eritreiske foreninger om ”Eritrea sagen”

I Eritrea beholder staten 40 procent af indtjeningen på f.eks. guld- og sølvminer, når de bliver drevet af udenlandske selskaber. Det er en meget højere andel, end den staten får i andre afrikanske lande: 

Eritrea Prepares to kick off its Mining Industry.

Der er i den sidste tid blevet skrevet og talt en del om Eritrea Fact Finding missionens rapport og om i hvor høj grad den kan bruges i vurdering af, om hvorvidt at asylansøgere fra Eritrea kan sendes hjem, så længe at de underskriver et angrebrev og betaler 2% i skat til Eritrea.

Vi mener hverken at rapporten eller de rapporter som modsiger dens konklusion, kan bruges til at vurdere asylansøgerne krav på opholdstilladelse. I virkeligheden har ingen rapporter hidtil benyttet tilstrækkelige mængder af repræsentative og valide kilder til at skabe et klart billede på området. Ingen har endnu udarbejdet en rapport, hvor at civilbefolkningen i Eritrea er taget med på samråd, ej heller et repræsentativt udsnit af den eritreiske diaspora.

Man kan ikke basere rapporter udelukkende på unavngivne ambassadører, flygtninge udsagn og ”regime kritikere”.

Det er f.eks. fakta at Eritrea har en politik om at man ikke tager imod tvangshjemsendte asylansøgere, men at man kun tager imod folk, som tager hjem af egen fri vilje. Det er foruroligende at hverken udlændingestyrelsen eller folketinget har adresseret dette. Det viser, at man savner viden på området. Den manglende viden og dokumentation på området bør derfor komme asylansøgerne til gode.

Med den manglende viden på området,  ville det være en falliterklæring, hvis udlændingestyrelsen skulle være villig til at tvinge asylansøgerne til at underskrive et angrebrev til den eritreiske regering for efterfølgende at kunne sende dem hjem.

Hvorfor er man overhovedet parat til at tvinge folk til at underskrive at de angrer, hvis de i virkeligheden ikke angrer? Det strider da imod alt der har med menneskerettigheder og ytringsfrihed at gøre. Det er ikke Danmark værdigt.

Vi mener principielt, at man slet ikke bør overveje at tvangshjemsende de eritreere som kommer til landet. Det er moralsk forkert og praktisk umuligt. I stedet har Danmark i samarbejde med EU en oplagt mulighed for at løse den konflikt som fastholder Eritrea i en konstant tilstand af krigsparathed, der tvinger landet til at fastholde unge værnepligtige i mange år i hæren. Det er ikke kun en mulighed for at stoppe roden til at mange flygter, men også et ansvar som EU og dermed Danmark har skrevet under på, men efterfølgende neglegeret hvilket har haft store konsekvenser for Eritrea.

EU har sammen med FN, den Afrikanske Union og USA underskrevet deres vidneerklæring på fredsaftalen, som Eritrea og Etiopien indgik i 2000. En fredsaftale som blev indgået efter en to årig krig, som Etiopien erklærede i 1998 og som kostede i alt 120.000 liv. Fredsaftalen var baseret på, at den internationale domstol i Haag skulle træffe en afgørelse om grænsedragningen som var årsagen til at Etiopien erklærede krigen. Begge parter skulle acceptere dommens endegyldige og endelige afgørelse og trække sig tilbage til egne territorier. Såfremt et eller begge parter ikke valgte at respektere den internationale domstols afgørelse, så skulle vidnerne som var garanter for aftalens eksekvering presse den benægtende part, bl.a. i form af sanktioner.

Byen Badme og større omliggende landområder som i første omgang fik Etiopien til at erklære krigen, blev af domstolen i Haag i 2002 afgjort til at være Eritreisk territorium. Etiopien har dog sidenhen nægtet at forlade stridepunktet Badme og større eritreiske territorier og har endnu ikke trukket krigserklæringen tilbage. Eritrea har derimod accepteret og fulgt aftalen.

Vidnerne og garanterne af aftalen bl.a. EU, og dermed Danmark, har ikke levet op til deres ansvar ved at lægge pres på Etiopien for at få landet til at leve op til internationale lov, da de pt. okkuperer en selvstændig nations territorier. I stedet har man i dette tilfælde valgt at støtte ”bøllen” i denne konflikt, ved at se og behandle Etiopien som en vigtigere allieret. Man har derfor valgt at støtte regimet i Etiopien økonomisk og diplomatisk.

Da Etiopiens befolkning er næsten 20 gange større end den eritreiske, har Eritrea valgt at militarisere store dele af befolkningen for at kunne forsvare nationen og udskudt implementeringen af dele af forfatningen. Eritreas regering har dog ved flere lejligheder udmeldt at ”hvis Etiopien trækker sig fra grænsen om morgenen, så er man klar til at tale genoptage diplomatiske forbindelser om aftenen” og derefter også bl.a. normalisere værnepligten for alle.

Så længe det internationale samfund ikke skrider ind overfor Etiopiens ulovlige okkupation, så vil situationen forblive uændret og der vil ankomme flere flygtninge fra Eritrea til Europa. Flygtninge som ikke kan eller burde hjemsendes, uden deres samtykke.

Hvis man vælger at presse og dermed vise en entydig standard til Etiopien på samme vis som man gør overfor Rusland for at begå samme handling og bryde selvsamme internationale konventioner i Ukraine, vil Etiopien øjeblikkeligt være tvunget til at trække sig fra eritreisk territorium og leve op til international lov.

Det ville skabe grobund for demilitarisering i Eritrea, komplet implementering af forfatningen og et bedre fundament for regional partnerskab og handel. Alt sammen noget som vil skabe økonomisk vækst og fred og derved lempe migrationen til Europa. For Eritreere vil i virkeligheden helst blive boende i Eritrea, hvis den politiske situation normaliseres. Eritrea er af Lonely planet, et af verdens mest anderkendte rejseguides, oftest på listen over de bedste rejsesteder i verden. Eritrea har opnået nogen af de bedste resultater i Afrika på uddannelses- og sundhedsområdet ifølge FN og har for længst opnået en del af FN 2015 målene. Af de otte mål forudser FN at Eritrea når seks inden udgangen af 2015. Det er et af de mest sikre og fredelige lande i regionen, uden nogen interne religiøse eller etniske konflikter.

Vi mener derfor at den nuværende debat er afsporet og stærkt unuanceret, hvorfor vi heller ikke finder den produktiv for løsningen af problemet.

Eritreansk folkeforeningen i København, Sjælland og omegn

Eritreansk kvindeforening

Eritreansk ungdomsforening

Den Eritreanske støtteforening

Hjælp os med at sprede artiklen til andre!

Tryk på “Synes godt om” og send den videre til din egen Facebook, hvis du har en sådan. 

Du kan også kopiere sidens e-mail-adresse og sende den videre til andre.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.