Saudi-Arabiens problemer

Når saudiske ledere selv skal fortælle om det, er kongedømmet under konstant trussel fra Iran. Men meget alvorligere er dog de farer lurer i landet selv.

Sådan skrev Giorgio Cafiero og Daniel Wagner på Foreign Policy in Focus den 3. juli.

De skrev blandt andet:

”Det globale fald i olieprisen har medført et drastisk fald i Saudi-Arabiens olie-bundne økonomi.

Reserverne i udenlandske valutaer faldt med 36 milliarder dollars dette forår og forventes at falde med yderligere 300 milliarder inden for to år. Kongedømmets budgetunderskud – det første i syv år – forventes at nå 40 milliarder dollars i år. Med et kongehus som mener, det har råd til at føre en kostbar krig mod Yemen, og med den nyligt installerede kong Salman, der mener at have råd til at betale store bonusser i lønnen til de offentligt ansatte og til militærets familier drænes de saudiske skattekister i hastigt tempo.

Demografiske problemer understreger det finansielle pres. I modsætning til mange arabiske stater, som har faldende fødselsrater, så vokser kongedømmets indbyggerantal. Mere end halvdelen af kongerigets indbyggerantal er under 25 år og to tredjedele er under 29 år. Med en høj ungdomsledighed og med omkring 25 procent af befolkningen, der lever i fattigdom, kan de økonomiske trængsler, som drev araberne i Egypten, Libyen, Tunesien og Syrien til revolter, også ramme Saudi-Arabien og komme til at udgøre en alvorlig fare for den kongelige familie.

Kongedømmets uddannelsessystem har stærkt behov for reformer. Mens mange unge saudier er velkendte med citater af koranen takket være deres religiøse uddannelse, så mangler de færdigheder, der er mere praktiske, og som egner sig til en global økonomi. Særligt er den menneskelige kapital med hensyn til landets kvinder underudviklet. 60 procent af de der tager en højere uddannelse er kvinder. Alligevel ligger landets kvindelige arbejdsløshed på 32,5 procent. Kong Salmans forgænger, kong Abdullah, forsøgte (inden for saudiarabiske standarder) at reformere forholdet mellem kønnene, men han blev bremset af konservative elementer inden for kongehuset, som forhindrede et sådant fremskridt.

Realiteten er, at de saudiske love betragter kvinder som mændenes ejendom. I Saudi-Arabien, der som det eneste land forbyder kvindelige chauffører, er det stadigt sådan, at hvis en kvinde falder om i offentligheden, er det illegalt for ambulancer at hente hende.”

De to forfattere beskriver også indflydelsen fra den ultrakonservative sunni-muslismske sekt, Wahabarisme, som den herskende familie har været forbundet med siden det 18. århundrede. Men alligevel finder mange i den saudiske ledelse dette forhold problematisk for adskillige wahabarister kritiserer den herskende saudiske familie for korruption og er ude på at vælte den.

De beskriver også undertrykkelsen af de 15 procent af befolkningen, der er shiamuslimer. De fortæller om den generelt stigende undertrykkelse, og de stiller spørgsmålstegn ved, hvor længe alt dette kan blive ved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.