Syrien: Jihadisterne i Aleppo er nu fuldstændigt omringet. Genopbygning i gang

En renoveret avenue i Aleppo:

1

Hjulpet af De Folkelige Forsvarsgrupper – tidligere De Nationale Forsvarsstyrker, NDF, der består af lokale kræfter – er Aleppo nu fuldstændigt omringet. I modsætning til for nogle dage siden, hvor man kun havde sendt artilleri for at standse tilførslen af våben fra Tyrkiet, så er det nu tropper, der bevogter alle avenuer, der fører ind i byen nordfra, dvs. fra Tyrkiet.

De syriske styrker har også fundet store lagre af våben fra Tyrkiet, som de nogle steder har beslaglagt efter kampe med de mest forhærdede islamister.

Andre terrorister – mest fra Al Nusra – er flygtet til Tyrkiet.

Omringningen har dog også betydet, at endnu flere terrorister har meldt sig til myndighederne, fordi de ikke ønsker at fortsætte kampene længere.

Lederen af Jaysh al-Islam, der betyder Islams Hær, Zahran ‘Alloush, hvis far er fra Saudi Arabien, var en af de mest forhærdede terrorister. Han har ført forhandlinger med den syriske regering i flere måneder. Han er nu blevet kristen, og han vil gerne samarbejde med regeringen imod IS.

Foreløbig er det eneste resultat, at fanger som Alloush har holdt som gidsler, er blevet frigivet:

إخلاء عدد كبير من سكان عدرا العمالية ممن احتجزهم الارهابيون

Al Nusra “erobrer to baser i Idlib”

Denne historie gik for en uge siden verden rundt. Det blev også hævdet, at den syriske regering dermed var ved at miste kontrollen med den vigtige Idlib-provins.

Historien stammede fra Syrian Observatorium for Human Rights (SOHR), som er Vestens foretrukne kilde til at ”informere” om, hvad der sker i Syrien.

De to pågældende flyvebaser hedder Abu Dhuhoor  og Al-Haamidiyya.

Der er dog det rigtige i historien, at efter at jihadisterne var blevet omringet i Aleppo, havde Al Nusra og de, der står bag denne terrorgruppe, satset ekstra meget på forsøget.

Angrebet på de to baser involverede omkring 2.300 jihadister, der var udstyret med mekaniserede enheder bevæbnet med amerikanske TOW anti-tankvåben og raketter, skrev Syrian Perspective (SyrPer) den 17. december. Våbnene ”var tilsyneladende taget fra en næsten likvideret gruppe, den såkaldte Syriens Revolutionære Front ledet af Jamal Maro’od, som nu komfortabelt hviler ud i Erdogans Tyrkiet, og fra Harakat Hazm en anden udløber af Al Qaeda, som kaldes ”moderat” af det ignorante zionistiske Amerika”.

Kort over Abu Dhuhoor luftbasen:

For at spare menneskeliv og under indtryk af den store mængde terrorister besluttede forsvarsstaben i første omgang at evakuere luftbasen i Abu Dhuhoor,  hvor der ikke havde været flyvemaskiner i lang tid.

Men nogle dage senere gik de syriske styrker til modangreb. De generobrede basen og dræbte mere end 60 terrorister fra Al Nusra. De overlevende søgte tilflugt i Tyrkiet.

Billedet viser noget af området efter generobringen med dræbte terrorister:

sana

Forsvarsstyrkerne forsvarede også alle deres positioner omkring Al-Haamidiyya. Under kampene her blev mere end 45 terrorister fra en anden gruppe dræbt.

Når SOHR fortalte, at Al Nusra havde erobret to baser i Idlib-provinsen, er det direkte løgn, som det er normalt for SOHR.

Samarbejde med Al Jazeera

SOHR holder til en villa i Coventry i England. Lederen, Rami Abdulrahman, forlod Syrien i 2000. Han hævder at modtage sine oplysninger fra omkring 200 kilder, som han dog holder tæt på kroppen i Syrien.

SOHR’s største samarbejdspartner er dog Al Jazeera,  som ejes af Qatars emir. Uden den store hjælp Abdulrahman modtager fra den side, ville ingen have kendt ham og SOHR.

Al Jazeera er bedre informeret om forholdende i Syrien, end SOHR er. Når SOHR bringer oplysninger om, at så og så mange civile er blevet dræbt af hærens luftangreb i f.eks. Raqqa og i Dayr El-Zor – to af de sidste tilholdssteder for Islamisk Stat – så kan man roligt gå ud fra, at disse to byer, der begge ligger ved floden Eufrat, er under heftige angreb.

Men det er ikke så ligetil at udsætte disse byer for luftangreb. Der bor nemlig også civile i dem.

For omkring en måned siden kunne man for eksempel på DR1 se optagelser fra en bus med flygtninge fra Raqqa,  som var ankommet til Damaskus.  Men ingen ville udtale sig om forholdende i byen af frygt for, hvad der kunne ske med deres familiemedlemmer, som stadigt var i Raqqa.

Vi kunne godt, men vi vil ikke, vise billeder af korsfæstede personer i blandt andet Raqqa.

Der går dog ikke en dag uden, at der meldes om nye erobringer fra forsvarsstyrkerne.  At nævne alle byer og landsbyer, der er blevet erobret, vil være uden mening.

Hvorfor fandt Syrien sig i luftangrebet fra Israel?

For et stykke tid siden blev Syrien ramt af et luftangreb fra Israel, og der er sikkert en del læsere, der har undret sig over, hvorfor Syrien fandt sig i det.

Man kunne faktisk godt have skudt de angribende fly ned med det russisk-leverede og avancerede missilsystem, men man gjorde det ikke.

Der er mange hensyn, der skal tages i betragtning. For det første afhænger anvendelsen S-300 missiler, at Rusland kan acceptere det.

For det andet er Syrien afhængigt af støtte fra Iran og Hizbollah. Iran er for tiden meget optaget af at få lavet en aftale med USA, der kan forhindre et angreb på grund af Irans påståede ønske om at bygge atomraketter.

Hjælp os med at sprede artiklen til andre!

Tryk på “Synes godt om” og send den videre til din egen Facebook, hvis du har en sådan. 

Du kan også kopiere sidens e-mail-adresse og sende den videre til andre.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.