Syriens nye ”venner”

U.S. President Barack Obama (Reuters / Ints Kalnins)

”Jeg vil ikke tøve med at bruge magt mod Islamisk Stat i Syrien såvel som i Irak”. Det var kort fortalt hovedbudskabet til det amerikanske folk i den tale Obama holdt til nationen.

Talen blev afholdt den 11. september – på årsdagen for terrorangrebet på World Trading Centre i New York i 2001.

Ved at vælge denne dato håbede Obama på at kunne appellere til amerikanernes patriotiske følelser.

Men bevidst eller ubevidst så ligger der også en form for symbolik i valget af datoen. Terrorangrebet i 2001, hvor et flertal af amerikanere og canadiere i øvrigt ikke tror på den officielle forklaring, blev nemlig brugt som en anledning til at starte en ny bølge af amerikanske angrebskrige.

Talen i 2014 skal bruges til at opnå, hvad der ikke hidtil er lykkedes: At overbevise det amerikanske folk om det nødvendige i at angribe Syrien.

Hvis Obama virkelig ville bekæmpe IS, så skulle han bare holde sine fingre væk.

For for hver dag, der går, bliver det mere og mere tydeligt, at IS ikke længere er nogen større trussel i Syrien. De syriske forsvarsstyrker er i fuld gang med at udrydde de sidste opholdssteder for IS i landet. Det syriske luftvåben assisterer den irakiske regering med at bombe tilholdsstederne for IS i Irak – foruden, at man træner modstandere af IS på syrisk jord.

Men det er ikke det, der er meningen.

Nu ved Obama og andre amerikanske politikere godt, at det efter nederlaget i blandt andet Afghanistan vil være halsløs gerning at sende amerikanske tropper til Syrien, såvel som at sende et større antal amerikanske tropper til Irak. Der vil dog blive sendt lidt flere militære rådgivere til Irak.

Men hvad Syrien angår, vil man forsøge at kæmpe pr. stedfortrædere.

Der vil blive afsat 500 millioner dollars til at hjælpe til med at bevæbne og træne den såkaldte ”moderate” opposition i Syrien – et begreb man har trukket op af hatten adskillige gange.

Men der findes stort set ikke findes nogen moderat opposition i Syrien. Der findes ganske vist et konglomerat af mindre og betydningsløse grupperinger. Men de, der stadigt kæmper aktivt imod regeringen, er i alt væsentligst IS.

Det er formentlig også IS, man vil hjælpe – for også den har USA nemlig selv skabt blandt i forsøget på at vælte den syriske regering med lejetropper.

Politiken og den såkaldte moderate opposition

Det Israel-venlige – eller skal sige det zionistvenlige – Politiken har længe argumenteret for, at man burde støtte den ”moderate” syriske opposition. Efter bladets mening har Vesten tøvet alt for længe med at hjælpe den ”moderate” opposition. At støtte den ”moderate” opposition er efter bladets mening den bedste metode til at hindre ekstremister som IS i at vinde frem i ”kampen mod Assad”, som man betegner som Syriens diktator.

Derfor er Politiken begejstret for udsigten til en vending i USA’s og Vestens politik over for Syrien.

”Obama har længe erkendt”, skrev Politiken den 10. september, ”at det vil kræve landstyrker at besejre IS i Syrien”, sagde præsidenten (til NBC). ”Men hvis ikke Assad, hvem så?

”Vi har Den Frie Syriske hær og en moderat opposition, vi længe har arbejdet sammen med”, sagde præsidenten til NBC.

Politiken mener i øvrigt at amerikanerne er vendt ”på en tallerken”. Før var de imod nye angreb på Irak og imod angreb på Syrien, men ”efter drabet på to amerikanske journalister for åben skærm”, viser en meningsmåling foretaget af Washington Post, at ”71 procent af befolkningen støtter de nuværende amerikanske bombardementer i Irak. Et stort flertal på 65 procent støtter også bombardementer af IS i Syrien”.

Men hvordan forholder det sig egentlig med henrettelsen af journalisten Steven Sotloff, som var den ene af de to journalister, som blev ”dræbt for åben skærm”?

Det har talsmanden for hans familie, Barak Bafti, forklaret over for CNN den 8. september.

Bafti hævder, at Sotloff blev købt af IS fra en organisation, der var med i den ”moderate” opposition.

”Vi mener, at det var de såkaldte moderate rebeller, de mennesker vores administration ønsker, vi skal støtte, der har solgt ham til IS for en pris af mellem 25.000 og 50.000 dollars, og at det var grunden til, at han blev fanget”.

Danmark i en nøglerolle

Den danske regering hører til den såkaldte ”kernegruppe”, som USA har udnævnt til at stå i spidsen for kampen mod IS. Foruden Danmark og USA selv består kernegruppen af 8 andre af USA’s tætteste allierede blandt andet Tyrkiet.

Der synes ringe tvivl om, at det mikroskopiske Danmarks høje placering i kredsen af ”kernelande”, skyldes den danske regerings villighed til at slutte fuldstændigt op bag USA.

Den danske regering var blandt de første til at tilslutte sig det ulovlige angreb på Irak i 2003 (ulovligt, fordi det blev indledt uden godkendelse fra Sikkerhedsrådet). Venskabet mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og den amerikanske præsident, George W. Bush, så hjerteligt, at Bush besøgte Danmark på sin fødselsdag den 5. juli 2005.

Regeringsskifter har på ingen måde svækket danske regeringers troskab og servilitet over for USA. Danmark var øjeblikkelig parat til at støtte det ligeledes ulovlige angreb på Libyen i 2011, og hvad Afghanistan angår, er Danmark det land i koalitionen, der i forhold til sin størrelse står for det største tab af unge soldaters liv.

I krigen i Ukraine bakker Danmark også betingelsesløst op bag USA. Udenrigsminister Martin Lidegaard har to gange besøgt kupregeringen i Kiev. Og sidste gang lovede han den fascistisk-ledede regering dansk hjælp på i alt 18,4 millioner kroner.

I Syrien har den danske regering også bakket fuldstændigt op bag USA. Man har været en trofast allieret med USA i ”Syriens Venner”.  Den tidligere udenrigsminister (fra SF), Villy Søvndal, var glad for Den Arabiske Ligas ledende rolle blandt ”vennerne”.

Indtil maj i år var Danmark tilbageholdende med at yde støtte til de ”moderate” syriske oprørere af frygt for, at støtten skulle havne i islamisternes hænder.

Men i maj besøgte udenrigsministeren Ahmed Jabra i dennes hovedkvarter i Tyrkiet. Jabra leder Koalitionen for Den Syriske Opposition og De Væbnede Styrker. Jabra, der i Mellemøsten mest er kendt for sin rolle i narkohandel, forklarede Lidegaard, at ”alt gik den forkerte vej”, og for at rette op på det, bevilgede Folketinget senere i alt 100 millioner kroner – heraf de 80 millioner kroner fra Freds- og Stabilitetsfonden – til den ”moderate” syriske opposition.

I alt har Danmark brugt en milliard dollars på forskellige programmer i Syrien.

Nu bør man håbe på, at den danske regering er klog nok til at afvise, at vi lader os lokke med på nye krigseventyr imod Syrien, sådan som den gjorde i Libyen.

For Syrien har et luftforsvar, der hører til Mellemøstens stærkeste. Der er god grund til at tro, at Syrien også råder over raketsystemer, som kan skyde de fleste angribende fly ned. 

Hjælp os med at sprede artiklen til andre!

Tryk på “Synes godt om” og send den videre til din egen Facebook, hvis du har en sådan. 

Du kan også kopiere sidens e-mail-adresse og sende den videre til andre. 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.