Tyrkiet bomber – kurderne!

Skulle nogen stadigvæk være i tvivl om den tyrkiske regerings hensigter med hensyn til Islamisk Stats fremmarch i Irak, bør al tvivl nu høre op.

Kurdere begraver nogle af deres døde:

Den 14. oktober gik tyrkiske fly på vingerne – ikke for at bombe ISIS, men for at bombe kurdiske stillinger.

Mindst 35 mennesker blev dræbt fortalte Alalam – et iransk nyhedsbureau.

I slutningen af september fortalte den kurdiske leder Anwar Moslem til Kurdish Question, hvordan tog med forsyninger og tropper til ISIS havde gjort ophold i en række byer på den nordlige (tyrkiske) side af grænsen.

Det var efter Moslems mening en hovedårsag til, at ISIS stod så stærk i nærheden af grænsen til Tyrkiet.

Obama, skrev Alalam, har længe været frustreret over, at Tyrkiet nægtede at bombardere ISIS. Nu bliver han sikkert endnu mere frustreret.

Den fængslede leder af PPK, Abdullah Ocalan – der i årevis har forhandlet fred med den tyrkiske regering, uden at komme særligt langt – er også frustreret. Ifølge hans bror, som har besøgt ham i fængslet, havde han sagt: ”Vi må vente indtil den 15. oktober. Efter den tid er der intet, vi kan gøre”.

Imens grænsebyen Kubani er ved at blive erobret at ISIS, står der mange tanks på den tyrkiske side, men de bliver ikke brugt til andet end til at forhindre kurdiske krigere fra at komme ind i Tyrkiet og til at forhindre, at kurdiske krigere kan slippe igennem for at hjælpe deres landsmænd i Kubani.

Irakiske kurdere, der også har lidt meget under fremmarchen fra ISIS, har dannet en hjælpekonvoj, men den kan ikke slippe ind i Kobani, med mindre Tyrkiet åbner en korridor for den.

Ved grænsen stiger frustrationen over for Tyrkiets holdning også. Kurderne siger, at mens Tyrkiet stadig lader ubevæbnede kurdere slippe over grænsen, så afviser man at tage imod sårede krigere. Manges liv kunne ellers være blevet reddet, hvis de fik den nødvendige lægebehandling. Nu efterlades de til at dø.

De syriske forsvarsstyrker synes også at forholde sig ret passive til, hvad der foregår i Kubani. Om grunden er, at kurderne i dette område stat faktisk samarbejdede med Den Frie Syriske Hær, eller grunden er en anden er svært at se.

Men ellers meldes der kun om fremgang for syrernes egen kamp mod ISIS i resten af Syrien.

Hjælp os med at sprede artiklen til andre!

Tryk på “Synes godt om” og send den videre til din egen Facebook, hvis du har en sådan. 

Du kan også kopiere sidens e-mail-adresse og sende den videre til andre. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.