Tyrkiet klar til aktion i Syrien og Irak

Udenlandske soldater får ret til at anvende Tyrkiets militære baser i kamp mod IS

Den 2. oktober udsendte Ritzau en pressemeddelelse, hvor man blandt andet skrev:

”Tyrkiets parlament gav torsdag landets militære styrker mandat til at udføre militære operationer i Irak og Syrien mod Islamisk Stat (IS) og andre terrorgrupper.

Parlamentets mandat giver også udenlandske soldater ret til at være udstationeret i Tyrkiet og anvende landets militærbaser i kampen mod Islamisk Stat.

Tyrkiet har længe været under pres for at spille en mere robust rolle i den amerikansk-ledede kampagne mod Islamisk Stat, efter at den islamistiske bevægelse er rykket meget tæt på tyrkiske militære installationer ved den syriske grænse.

I parlamentet, der har 550 pladser, var det 298 delegerede, som godkendte anvendelse af væbnede styrker i de to nabolande.

Mandatet, der varer et år, er meget bredt, men det forpligter ikke på nogen måde Tyrkiet til at sende styrker til Irak og Syrien.”

Man kan selvfølgelig undre over, at vedtagelsen ikke forpligter Tyrkiet til at sende landtropper til Irak og Syrien.

Det kan skyldes, at selvom den tyrkiske hær er meget stor, så er den ikke kampvandt.

Den sidste krig mellem Tyrkiet og Syrien

Rent faktisk har Tyrkiet tidligere forsøgt at invadere Syrien.

Det skete den 21. marts 2014, da jihadister fra blandt andet IS erobrede den gamle kristne armenske by Kassab nær den tyrkiske grænse i Latakia provinsen i Syrien. Men angrebet ville have været umulig uden hjælp fra den tyrkiske hær, som blandt andet nedskød en syrisk jetjager, der forsøgte at forhindre angrebet.

Den syriske regering meddelte, at Syrien nu var i krig med Tyrkiet. Tyrkiet sendte også en kolonne med tanks ind i Syrien for at hjælpe jihadisterne. Resterne af kolonnen blev dog hurtigt trukket tilbage igen efter at have mødt kraftig modstand.

Erdogan på tyrkisk side erklærede også, at Tyrkiet nu var i krig mod Syrien.

Det erklærede han i sin sejrstale den 1. april efter, at valgresultatet i det tyrkiske kommunevalg var blevet offentliggjort. På det tidspunkt havde Erdogan endnu ikke fået knækket modstanden mod hans styre i anklagemyndighederne, hos politiet og i militæret.

Bladet Cihan Beta skrev bl.a.:

”Han (Erdogan) kritiserede også, at telefonsamtale, der drejede sig om, hvorvidt Tyrkiet skulle lave en militær intervention i Syrien, var blevet lækket. Telefonsamtalen havde fundet sted inden kommunevalget, og den skulle angiveligt have fundet sted som en samtale mellem Tyrkiets udenrigsminister, Ahmet Davutoğlu, og andre regeringsmedlemmer.

”Hvordan kan man behandle vort lands nationale sikkerhed på den måde? Syrien er i krig med os. Det har ødelagt vores flyvemaskiner. Det har gjort 74 af vore brødre til martyrer, og gravstedet for Süleyman Şah er vores land. Et angreb mod det er et angreb på 780.000 kvadratkilometer. Kan vi forholde os tavse til den slags ting? Men disse forrædere har tappet denne samtale og lækket den til hele verden”, sagde premierministeren i sin tale”.

Süleyman Şah var bedstefar til grundlæggeren af det osmanniske imperium, og hans gravsted blev ifølge Ankara-traktaten, der var underskrevet af Frankrig og Tyrkiet, en del af Tyrkiet, der skal bevogtes af tyrkiske soldater, og hvor det tyrkiske flag skal veje.

Det osmanniske imperium gav anledning til mange grusomheder – blandt andet til folkedrabet på armenierne. Men det er Erdogans udenrigspolitiske mål at genskabe det.

Gravstedet ligger i Aleppo provinsen – meget langt fra Latakia provinsen – hvor angrebet den 21. marts fandt sted.

Erdogan truede også sine kritikere med, at de ville blive straffet.

I øvrigt udløste offentliggørelsen af valgresultatet en skandale i offentligheden. Det officielle valgresultat af valget i Ankara viste, at Erdogans parti havde fået mindre end 1 procent af stemmerne i forhold til resultatet for en modstander af ham.

”Erdogan er en tyv. Han stjæler valget fra os”, lød det fra rasende demonstranter.

Dannelse af en flyforbudszone

Erdogan, der nu er præsident i Tyrkiet, ønsker etableringen af en flyforbudszone på 30 km. i Syrien langs den syrisk-tyrkiske grænse. Flyforbudszonen, der er rettet mod syriske fly, ligner den, hvormed NATO indledte invasionen af Libyen.

De to største oppositionspartier stemte imod beslutningen i parlamentet. De sagde, at det ikke var Erdogans hensigt at angribe Islamisk Stat, men derimod Syriens regering.

”Vi ville have støttet en resolution, der var rettet mod Den Islamiske Stat i Irak og Levanten eller mod Kurdistans Arbejderparti (PKK) i korthed mod terroristiske organisationer. Det var også det, den vestlige koalition er ude på: en kamp mod terroristiske organisationer som ISIL”, sagde Kemal Kılıçdaroğlu, som leder Det Republikanske Folkeparti (CHP) til journalister på en pressekonference den 2. oktober.

”Men det var ikke en sådan resolution, der blev forelagt parlamentet. Tværtimod drejede den sig om en kamp mod Syrien”, tilføjede han.

Lederen af CHP sagde, at der var en opfattelse i Vesten, der gik ud på, at Tyrkiet bakkede op bag ISIL.

”Denne opfattelse er korrekt. ISIL har kontorer i Tyrkiet. Den har enheder, der samler medlemmer fra Tyrkiet. Alt dette er velkendte ting, sagde Kılıçdaroğlu og tilføjede, at han var imod at sende tyrkiske soldater til et andet land.

”Tyrkiet skulle tage åben stilling, hvis det ønsker at bekæmpe ISIL”, sagde han.

Den syriske regering har på det skarpeste advaret Tyrkiet imod at angribe et suverænt land som Syrien. Det ville stride mod Folkeretten og FN-pagten, siger man.

Det eneste, der kunne gøre et sådant angreb lovligt, er en beslutning i FN’s Sikkerhedsråd. Men det ville Rusland og Kina ville nedlægge veto imod.

Foreløbig lunken amerikansk modtagelse

Heller ikke Washington føler sig særlig tryg ved de implikationer et åbent angreb på Syrien kan medføre.

”En bufferzone (lig med flyforbudszone) kan måske senere blive en mulighed, men den er ikke led i vores nuværende kampagne”, sagde talskvinden Jen Psaki for det amerikanske udenrigsministerium på en pressekonference ifølge Today’s Zaman den 2. oktober.

Today’s Zaman ejes af den muslimske prædikant og rigmand Fethullah Gülen, der fra USA leder Gülan Bevægelsen, der også kaldes Hizmet. Hizmet har millioner af tilhængere i Tyrkiet. Oprindeligt samarbejdede Hizmet med Erdogans parti, men har senere vendt sig imod ham.

Hjælp os med at sprede artiklen til andre!

Tryk på “Synes godt om” og send den videre til din egen Facebook, hvis du har en sådan. 

Du kan også kopiere sidens e-mail-adresse og sende den videre til andre. 

En tanke om "Tyrkiet klar til aktion i Syrien og Irak"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.