Ukraine: Den lange vej mod fred

 

Der er igen meget stor og international interesse i at vende tilbage til aftalerne fra Minsk, men hvad ligger der egentlig bag den store interesse?

Den 7. februar besøgte den franske premierminister og den tyske kansler den russiske hovedstad, hvor de talte med Putin. Angiveligt kom de med et forslag, der skulle ende den lange krig i det østlige Ukraine. De kom med et tilbud om at indrømme de to folkerepublikker i Østukraine en udstrakt grad af selvstændighed.

German Chancellor Angela Merkel, Russian President Vladimir Putin and French President Francois Hollande

De to statsledere har ligesom USA, EU, NATO og det øvrige Vesten indset, at det ikke kan lade sig gøre med voldelige midler at få standset Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk modstand mod den naziprægede regering i Kiev. I mere end et år har de gjort kraftig militær modstand.

To vigtige begivenheder

Særligt to hændelser har gjort indtryk på de vestlige ledere.

  1. januar havde militser fra Folkerepublikken Donetsk under hårde kampe nedkæmpet de sidste rester af modstand fra det, der kaldes den ukrainske hær i lufthavnen i Donetsk.

Og den 30. januar meddelte hærledelsen i Donetsk, at den havde omringet op imod 8.000 soldater fra den ukrainske hær ved knudepunktet Debaltsevo efter at have indtaget byen Uglegorsk.

Mens der stadig lød ild fra snigskytter i Uglegorsk, kom lederen af folkerepublikken Donetsk, Aleksander Zakharchenko, med en meddelelse til de omringede soldater. Han sagde blandt andet:

”Folkens! Jeg foreslår jer, at I nedlægger våbnene og overgiver jer. I kæmper mod de forkerte mennesker. Overgiv jer, og I vil alle overleve. Jeg lover, at I vil kunne vende tilbage i sikkerhed”.

Hvilken militær betydning havde denne omringning?

De 8000 soldater var halvdelen af de soldater, den ukrainske regering havde tilbage til at kæmpe med!

Situationen for folkerepublikkerne forekommer endnu bedre, end de var den 24. august 2014, da folkerepublikkerne kunne meddele at størstedelen af den ukrainske hær, der var blevet sendt til det østlige Ukraine nu var omringet, og at man ville danne en egentlig hær.

De nynazistiske bataljoner

Blandt de omringede og blandt de slagne ved kampen om lufthavnen, fandtes der også frivillige fra diverse nynazistiske bataljoner. De fungerede som en slags bagstoppere, der skulle forhindre de menige soldater i at flygte. Deres grusomheder er velkendte, men det er typisk for fascisters optræden, at bataljonsførerne sad i sikker afstand i Kiev, mens kun de menige blev sat til at udføre det beskidte og farlige arbejde.

Hæren såvel som medlemmerne af de nynazistiske bataljoner havde fået at vide, at deres opgave var at redde sårede ud af lufthavnen og omringningen. I stedet var de blevet sat til at bombardere de østukrainske byer. Erkendelsen af disse to forræderier imod dem påvirkede deres moral.

Det påvirkede ikke mindst deres moral, da de blev ført igennem gaderne i Donetsk, hvor de så, hvad det var, de havde ødelagt og hvor mange civile ofre, det havde kostet. Kun det faktum, at de blev ledsaget af soldater, forhindrede de rasende indbyggere i at rive dem i stumper og stykker.

Blandt det, man havde bombarderet civilbefolkningen med, var også de forbudte våben klyngebomber og fosforbomber.

Nynazisternes nuværende moral ses blandt andet af denne video med slagne medlemmer af den berygtede Donbas bataljon:

Nye våbenleverancer fra USA

USA har truet med at levere våben til den ukrainske hær.

Men det har USA gjort hele tiden. Ved hjælp af de største militære fragtfly som med dages mellemrum er landet i lufthavnen i Kiev, har man forsynet hæren med alle de våben, den kunne fordøje.

Nye amerikansk tanks står linet op i Kiev:

Da man havde slået de sidste styrker i lufthavnen i Donetsk, fandt man også mange amerikanske våben, uniformer, der stammede fra den amerikanske hær, samt instrukser skrevet på engelsk.

Der er altså meget, der tyder på, at lejetropper, der er engageret af USA også deltog i forsvaret af lufthavnen ligesom denne video med udtalelser fra en fangen fjende af folkerepublikken Donetsk, der taler med engelsk accent:

Det virkelige problem

At der kæmper amerikanske lejetropper på regeringens side, er heller ikke noget nyt.

Allerede mens slaget om Slavjansk rasede for knapt et år siden, kunne Bild fortælle, at der deltog mindst 400 soldater fra det amerikanske ”sikkerhedsfirma”, Acadamy (tidligere BlackWater) i kampene.

Regeringens og dens vestlige støtters virkelige problem er, at regeringen mister soldater i et tempo, så de ikke har en chance for at følge med.

Alexander Mercouris fra Russia Insider skrev den 5. februar, at han anslog tallet for dræbte ukrainske soldater til at være mellem 1500 og 1800 siden den nye offensiv startede. I hvert fald mener Mercouris, at den ukrainske regering mister adskillige hundreder af soldater hver uge.

Det kan den ukrainske regering slet ikke dække ind. Der bliver altså færre og færre til at betjene de splitter nye amerikanske våben.

I den situation har den ukrainske regering udstedt en ny mobiliseringsordre, men trods trusler om fem års fængsel har kun 6 procent af de indkaldte meldt sig. Størstedelen af resten er flygtet ud af Ukraine og desuden truer soldaternes mødre, koner, kærester og øvrige familiemedlemmer med at besætte hvervekontorerne.

Mobiliseringer i Folkerepublikken Donetsk

Men Folkerepublikken Donetsk vil også mobilisere. Her er målet at indrullere 100.000 nye militsmedlemmer på frivillig basis og at danne fem nye brigader, herunder tre mekaniserede.

Er dette urealistisk?

Nej – egentlig ikke. Over halvdelen af befolkningen i Ukraine bor i det sydlige og sydøstlige Ukraine, hvor hovedsproget er russisk.

Donetsk og Lugansk er de tættest beboede områder af Ukraine og samtidigt de mest industrialiserede med virksomheder, der for flertallets vedkommende kan dateres tilbage til Sovjettiden.

Moral

Frem for noget andet er udfaldet af enhver krig et spørgsmål om motiver og moral hos de kæmpende parter.

Militserne i folkerepublikkerne forsvarer deres egne familier, deres egen jord og deres egne byer og landsbyer, hvorimod de ukrainske styrker er angrebsstyrker i folkerepublikkernes øjne.

I de første måneder efter det statskup, der foregik natten mellem den 21. og 22. februar 2014, kunne den nynazistiske regerings og dens vestlige støtter klare sig med at lyve. Man fremstillede kupmagerne som gode demokratiske kræfter, som fortjente al vores støtte.

Men i takt med folkerepublikkernes sejre på det militære område begyndte løgnene at blive afsløret og ikke bare i det østlige Ukraine, men i hele Ukraine.

Disse sejre sætter også politiske spor.

Nye våbenhviler

Samtidigt med at han understreger at også folkerepublikkerne har haft tab, som dog langtfra kan sammenlignes med den ukrainske regerings, kommer Mercouris også ind på disse politiske ændringer.

I sin lidt forældede artikel skrev han blandt andet:

”NAF (der står for Novorussia’s Væbnede Styrker) har sagt, at en ny våbenhvile skal baseres på de aktuelle kamplinjer og ikke på Minsk Memorandummet. Dette er en måde at forkaste alle forslag til en våbenhvile, fordi man godt ved, at juntaen ikke vil være enig i det. Det er også vigtigt at huske på, at NAF i dag har forkastet en opfordring til en våbenhvile i syv dage Debaltsevo. Jeg mener, det er første gang NAF har afslået en våbenhvile, når man har fået det tilbudt.

Dette er en fundamental forandring fra positionerne sidste forår og sommer. På det tidspunkt opfordrede NAF (og russerne) gentagne gange til våbenhviler, og juntaen ignorerede det selvom den foregav at være enige i det. Nu er situationen omvendt. Der findes ikke noget, der viser mere klart, at det er NAF, der i dag har initiativet”.

Mødet i Moskva

Men hvorfor er Minsk erklæringen blevet så populær, at selv USA bakker op bag fred i Ukraine, og hvorfor kom Hollande og Merkel til Moskva?

Det er fordi, de har erkendt at Minsk Aftalen er den eneste mulighed, de har for at dække deres nederlag ind som en delvis sejr.

Hollande og Merkel kom til Moskva med et håb om, at den russiske regering ville støtte dette forsøg.

Putin svarede dem, at hvad angår Rusland, så anså man problemet om fred i Ukraine som en intern sag for parterne i konflikten i Ukraine.

Med andre ord – en sag, der ikke vedrørte USA, NATO, EU eller andre udenforstående parter.

Det var voldsomme protester i Kiev den 28. august, hvor man forlangte, at forsvarsministeren, lederne af krigen og præsidenten skulle træde tilbage august, der sammen med et oprør i den almindelige hær, og en dårlig økonomi, der fik den ukrainske regering til at tilslutte sig Minsk-aftalen.

http://www.intersol.dk/wp-admin/post.php?post=6947&action=edit

Men siden da er det gået ad Pommern til med den ukrainske økonomi. Den ukrainske valuta har på to dage mistet 50 procent af sin værdi:

 

Hjælp os med at sprede artiklen til andre!

Tryk på “Synes godt om” og på “Del” for at anbringe den på din egen Facebook, hvis du har en sådan. 

 

Du kan også kopiere sidens e-mail-adresse og sende den videre til andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.