Ukraine: Vil krigen blive genoptaget?

Den 5. september blev der i Minsk underskrevet en fredsaftale mellem den ukrainske regering på den ene side og separatisterne på den anden. Den betød, at krigen skulle standses.

Offer for den nynazistiske massakre i Odessa: 

Minsk-protokollen blev underskrevet af den ukrainske ambassadør i Minsk, af den russiske ambassadør, af ledere fra to republikker i Østukraine, som krævede selvstændighed, og af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, som skulle garantere aftalen.

Når den ukrainske regering og præsident, Petro Poroshenko  – som ellers havde lovet, at krigen snart var forbi – blev nødt til at skrive under, skyldtes det følgende forhold:

Den ukrainske økonomi var smadret. Krigen havde kostet så mange penge, at Den Internationale Valutafond, IMF, havde sagt, at det var nødvendigt at få den afsluttet.

Den planlagte nedkæmpelse af separatisterne gik heller ikke som forventet. Tværtimod led den ukrainske hær et forsmædeligt nederlag over for selvforsvarsstyrkerne, som dels havde nedkæmpet den og dels havde omringet store dele af den.

Den 21. september sagde Poroshenko til en ukrainsk fjersynstation:

“Jeg kan fortælle jer, hvor meget tungt militært udstyr, vi har mistet. Fra 60 og op til 65 procent er blevet ødelagt”.

Utilfredsheden i den ukrainske befolkning med krigen voksede også. Den 28. august kom det til voldsomme protestdemonstrationer i Kiev, som krævede, at præsidenten, forsvarsministeren og hærledelsen trådte tilbage.

Det var en del af aftalen, at de styrker, der havde kæmpet indbyrdes skulle trække sig tilbage fra frontlinjen, men bombardementerne af de store byer i Østukraine stoppede ikke. De blev forsat ramt af missiler og langtrækkende raketter og for nylig blev en stor kemikaliefabrik i Donetsk ramt af et missil.

Forberedelser til en ny krigsrunde

I mellemtiden har regeringen benyttet det faktum, at der var så nogenlunde fred til at trække nye tropper til det østlige Ukraine, og den har brudt demarkationslinjen mellem de to troppeenheder.

Den 28. oktober holdt Poroshenko en tale i Odessa, som var hjemstedet for en forfærdelig massakre, hvor mange mennesker blev brændt ihjel, da nynazister på ordre fra oligarken, Igor Kolomoyskij, satte ild til byens fagforeningsbygning den 2. maj.

I sin tale i Odessa sagde Poroshenko, at angrebet på fagforeningsbygningen var nødvendigt, ”fordi vi nu kan se, hvad der sker, hvis vi ikke får standset separatisterne”. Han kaldte Odessa ”for Banderas by”.

Stepan Bandera kæmpede på Hitlers side under den anden verdenskrig.

Han truede med at tilintetgøre dem, der ikke vil bøje sig for regeringen.

På den anden side, har folkerepublikkerne i det østlige Ukraine også forberedt sig på nye sammenstød, og den 2. november er der udskrevet valg i de to republikker til valg af ledere.

Hvordan vil det gå med en ny krig?

For at få svar på dette spørgsmål har vi tjekket det med The Saker.

Han skrev i slutningen af oktober, at juntaen, som han kalder regeringen, i månedsvis har været i gang med at fremstille flere tanks, flere pansrede køretøjer og mere artilleri på de fabrikker, den kontrollerer, med at uddanne nye piloter, at samle flere frivillige og omorganisere hæren med henblik på en ny offensiv mod øst.

Men han tvivler stærkt på, at dette vil være nok til at redde en offensiv.

Meningen med planen er, at man vil prøve at angribe i knivtangsmanøvrer, der først og fremmest vil være rettet mod Donetsk by.

Han tvivler på, at de nye piloter kan blive til nytte, for deres flyvemaskiner vil blive skudt ned af luftforsvaret. Han regner da også med, at folkerepublikkerne har taget højde for muligheden af et nyt forsøg på at undertvinge dem, og har forberedt forsvarstillinger.

Han opfordrer til, at man stillet over for en modstander med langt flere våben end dem, man selv har, skal bruge et defensivt forsvarsystem, undlade at kæmpe mod teknisk overlegne styrker, men i stedet at trække sig tilbage for desto lettere at kunne gå i modoffensiv igen.

Han mener, at sagen først og fremmest er politisk og drejer sig om motivation. Den har selvforsvarsgrupperne rigeligt af, fordi de har set, hvordan juntaen har behandlet deres modstandere.

”Den gode nyhed er”, skrev The Saker, ”at regeringen bestemt ikke har, hvad der skal til for en lang og vedvarende anstrengelse. Den risikerer at sætte alt til i et nyt magtfuldt forsøg. Hvis dette forsøg slår fejl, vil vi se, hvordan USA’s, EU’s og OSCE’s ”diplomati” gør, hvad de kan for at redde regeringen. På det tidspunkt vil konflikten blive ”frosset” igen. Faktisk på regeringens side og opmærksomheden vil blive koncentreret om at holde regimet til magten, eller erstatte det med et andet”.

Hjælp os med at sprede artiklen til andre!

Tryk på “Synes godt om” og send den videre til din egen Facebook, hvis du har en sådan. 

Du kan også kopiere sidens e-mail-adresse og sende den videre til andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.